Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En oplevelse i verdensklasse: Kom helt tæt på verdens hurtigste pingvin

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Kattegatcentret
Foto: Kattegatcentret

Planlægger du at besøge Kattegatcentret her i efterårsferien, har du en helt ekstraordinær oplevelse i vente.

Et spritnyt pingvinanlæg i to etager er nemlig lige blevet indviet.

Her kan du komme helt tæt på verdens hurtigste pingvin – æselpingvinen – som har en tophastighed på hele 36 km/t, når den suser gennem vandet.

Der er tale om en oplevelse i verdensklasse – Kattegatcentrets nyhed er ét af kun otte pingvinanlæg i hele verden, hvor du står i samme rum som subantarktiske pingviner.

Se pingvinerne over og under vandet

Du møder pingvinerne både til lands og til vands i det nye pingvinanlæg – det er nemlig konstrueret i to etager, hvor den ene er over vand, og den anden er under.

På øverste etage står du i et bjergtagende klippelandskab fra Sydhavet og er helt tæt på pingvinerne – du kan både se, høre og lugte dem samt mærke kulden.

En oplevelse i verdensklasse: Kom helt tæt på verdens hurtigste pingvin
Foto: Kattegatcentret

Glem alt om tykke ruder og lang afstand – her venter et sansemættet møde med pingvinkoloniens fascinerende beboere.

Bevæger du dig ned på etagen under, kan du igen få varmen og i fred og ro iagttage de lynhurtige pingviner suse gennem det 200.000 liter store bassin.

En oplevelse i verdensklasse: Kom helt tæt på verdens hurtigste pingvin
Foto: Kattegatcentret

Hils på 14 store personligheder

Anlæggets beboere er Kattegatcentrets 14 æselpingviner.

Pingvinerne er alle store personligheder, så du kan godt glæde dig til at møde dem.

En oplevelse i verdensklasse: Kom helt tæt på verdens hurtigste pingvin
Foto: Kattegatcentret

Hvis du hører høje, æsellydende kald, når du færdes i anlægget, skal du ikke være bange – det er netop pga. den lyd, æselpingvinen har fået sit navn.

Æselpingvinen er – udover at være verdens hurtigste – også klodens tredjestørste pingvin.

Du kan lære meget mere om den og de 17 andre pingvinarter i anlæggets nye interaktive oplevelsesunivers.

Få en forsmag på Kattegatcentrets nye pingvinanlæg her:

Hvad: Nyt pingvinanlæg i to etager
Hvor: Kattegatcentret på Færgevej 4 i Grenå
Hvornår: Åbent hver dag kl. 10-17 i efterårsferien

Læs mere om, hvad du kan opleve i Kattegatcentret i efterårsferien lige her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien