Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe nyhed: Verdensstjerne giver eksklusiv koncert i Aarhus

Af Freja Dumont
Foto: Tivoli Friheden
Foto: Tivoli Friheden

Med en af de mest genkendelige stemmer nogensinde har Seal sat et uudsletteligt aftryk på pop, R&B, soul og dance musik.

Han har solgt over 30 millioner albums på verdensplan, genereret mere end 1 milliard streams og vundet fire GRAMMY® Awards, tre BRIT-priser, to Ivor Novello-priser og en MTV VMA.

Nu kommer verdensstjernen til Tivoli Friheden fredag den 14. juli, hvor han vil spille én af få eksklusive europæiske udendørskoncerter denne sommer.

Ikke alene er det hans eneste koncert i Norden, det er også første gang i 18 år, han optræder i Danmark.

Billetsalget starter mandag 13. marts kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Sæsonkortholdere i Tivoli Friheden har fortsat adgang til denne koncert ved fremvisning af gyldigt sæsonkort som på en almindelig Fed fredag.

Kæmpe nyhed: Verdensstjerne giver eksklusiv koncert i Aarhus

Anerkendt stortalent

Som et væsentligt og alsidigt talent gennem populærkulturen omfatter Seals katalog allestedsnærværende hits som “Killer”, “Crazy” og “Kiss From A Rose”.

Sidstnævnte stormede ind på Billboards Hot 100 som nr. 1, opnåede GRAMMY® Awards for “Record of the Year” og “Song of the Year” og var at finde på hans firdobbelte platin-album fra 1994, Seal II. 

Hans musik optræder i film af ikoniske instruktører som Spike Lee og afdøde Joel Schumacher, og derudover er hans sange blevet hyldet med coverversioner af artister som Alanis Morissette, Bastille og George Michael, for at nævne nogle få.

Hvis man skal tale om vedvarende indflydelse, så optrådte Seal bemærkelsesværdigt i The Lonely Islands’ kultklassiker ‘Popstar: Never Stop Never Stopping’, Tyler Perry’s The Passion, America’s Got Talent og The Masked Singer. 

Senest fik han anerkendelse i form af en GRAMMY® Award nominering i kategorien “Bedste traditionelle popvokalalbum” for Standards i 2019.

Undervejs har han samarbejdet med alle fra Jeff Beck, Joni Mitchell og Santana til P!nk, John Legend og Gallant. Seals stemme giver dog højere genlyd end nogensinde før med mere musik på vej i 2023 og fremad.

Flere internationale kunstnere i løbet af sommeren

Det er Live Nation som i samarbejde med Tivoli Friheden for første gang præsenterer det nye udendørs koncertformat ’Summer Session’.

Tivoli Frihedens scene på den smukke Event-ø vil i sommersæsonen danne rammen om koncerter med internationale kunstnere. Den første koncert afvikles som en Fed Fredag.

“Vi er stolte af at kunne præsentere Seal som den første artist på Summer Session programmet, hvor der løbende annonceres navne,” skriver Live Nation i en pressemeddelelse.

Summer Session formatet består af en række udendørs koncerter med internationale hovednavne. Programmet vil typisk starte med opvarmning af en eller to danske artister inden hovednavnet går på.

Programmet fredag den 14. juli 2023 ser således ud:

Sceneområdet åbner kl. 16.00
Calby: 18.30
Soleima: 19.45
Seal: 21.00
Koncerten forventes at slutte: 23.00

Billetter sælges separat til hver enkelt Summer Session koncert.

Del artikel

Andre læser også