Over 20.000 medlemmer: Kæmpe reformerkæde kommer til Aarhus

Reformer pilates er gået fra at være en niche-trend til at blive en af landets mest populære motionsformer, og nu kommer Danmarks største kæde endelig til Aarhus.
Aarhusianerne kan se frem til et 380 kvm. topmoderne studie, når Energii slår dørene op på Skalagervej 5 i Skejby 30. maj. Samtidigt får aarhusianerne mulighed for at prøve reformer pilates den første måned for kun 1 kr.
“Vi har længe kigget på Aarhus, og nu er vi endelig klar. Det er en stor tillidserklæring, at så mange medlemmer allerede har valgt os til i andre byer, og det er den opbakning, der gør det muligt for os at rykke ind i Aarhus med fuld kraft.
Vi glæder os utroligt meget til at bringe vores træningsform til en by, hvor vi længe har mærket en stor efterspørgsel,” fortæller Konrad Kierklo.
Åbningen af studiet i Skejby er den første af flere nye studier i Aarhus, som kommer til byen i løbet af de næste måneder.
Over 20.000 medlemmer
2025 var et rekordår for Energii, som fordoblede antallet af medlemmer til over 20.000. Samtidigt åbnede de 13 nye studier, heraf flere i Stockholm. I dag har de 30 studier på tværs af Danmark og Sverige.
Energii har været markedsledende i Danmark, siden kæden startede i 2011. I dag har virksomheden investeret i sine egenudviklede reformermaskiner baseret på deres mange års erfaring, og et uddannelsescenter, der ikke kun uddanner nye reformerinstruktører, men også efteruddanner eksisterende instruktører og optimerer træningen generelt.
“Vi er utroligt ydmyge omkring vores vækst, men vi er også bevidste om det ansvar, der følger med at have over 20.000 medlemmer.
Det er netop derfor, vi har valgt at investere så massivt i vores eget udstyr og uddannelse. Det er vores måde at give noget tilbage til de medlemmer, der har valgt os, og sikre, at kvaliteten kun bliver højere i takt med, at vi bliver flere og åbner i flere byer,” siger Konrad Kierklo.
Om Energii
Energii er Danmarks største kæde inden for reformer pilates med 30 studier i København og Stockholm. Reformer pilates er en intens, men skånsom træningsform på en maskine med fjedre frem for vægte.
Den kombinerer styrke, balance og smidighed. De glidende bevægelser gør træningen særligt effektiv uden hårde stød for led og sener for alle typer motionister.
Kæden blev grundlagt i 2011 af Gitte Salling og har i dag over 20.000 medlemmer og over 250 ansatte.