Vilde priser: Kæmpe skioutlet kommer til Aarhus

Der er ikke meget, der slår følelsen af at slalome ned ad en velpræpareret piste.
Heldigvis er det snart højsæson for skiferier, så alle os med hang til sneklædte bjerge og afterski kan få vores lyster styret.
Vante skiløbere vil vide, at der langt fra er tale om en billig hobby, og derfor må man spare, hvor der spares kan.
Og så er det jo heldigt, at Danmarks største skioutlet kommer til Aarhus i næste uge.
Spar op til 70% på kendte mærker
14. og 15. januar kan du gå amok i skiudstyr i Ridehuset, som disse overtages af SkiOutlet.nu.
Her kan du spare helt op til 70% på de mest populære mærker som bl.a. Peak Performance, Salomon og Kari Traa.
Udvalget af skiudstyr er sjældent ret stort i butikkerne, fordi der er tale om en sæsonvare, hvor sæsonen er kort.
Derfor startede Danni Frederiksen for 7 år siden et skioutlet i hjembyen Odder, som blev så stor en succes, at han året efter udvidede konceptet til flere andre byer.
“Det danske skifolk har taget godt imod vores store udvalg af skitøj og hardware fra de mest populære mærker som Peak Performance, Nordica, Salomon, Head, Fischer, Kari Traa og mange flere.
Ikke kun pga. besparelser på op til 70%, men også fordi vores ski-eksperter ikke lader nogen slippe uden kyndig og grundig vejledning. Det helt rigtige udstyr til lige præcis dig – det er vores kongstanke,” lyder det fra Danni Frederiksen i en pressemeddelelse.
Hvad: SkiOutlet
Hvor: Ridehuset
Hvornår: 14.-15. januar (kl. 10-16 begge dage)
Forventer tusindvis af besøgende
SkiOutlets eksperter har i mange år bidraget til at sikre kunderne den optimale oplevelse på pisterne.
I 2022 er den personlige kundeservice yderligere udbygget med en 3D scanner, der kan forme sålerne i dine skistøvler, så de passer helt perfekt til din fod.
SkiOutlet besøger 10 danske byer denne vinter, og det ventes, at i alt 35-40.000 besøgende vil kigge forbi i byerne.