Kæmpe uheld ved Aarhus: Flere biler er stødt sammen

Opdatering: Der er åbent igen i alle spor, og man kan passere uden vanskeligheder, lyder det nu fra P4 Trafik.
Seks til syv biler er stødt sammen i sydgående retning på motorvejen mellem Motorvejskryds Aarhus Syd og 51 Skanderborg Nord.
Bilerne blokerer i øjeblikket flere spor på strækningen.
Det meddeler P4 Trafik.
Også Vejdirektoratet melder om, at der er problemer ved motorvejskrydset i kølvandet på det store uheld.
Politiet er til stede, og der er kun to farbare spor, lyder seneste melding.
De tre yderste spor er spærret.
Derfor er der i øjeblikket kødannelse i sydgående retning på motorvejen, hvor man skal påregne op mod 30 minutters forlænget rejsetid.
“Uheldet trækker lang kø på både E45 og Aarhus Syd Motorvejen. Køen på E45 starter omkring Hørning og på Aarhus Syd Motorvejen starter køen ved Hasselager,” lyder det fra P4 Trafik.
Trafikken ventes først at vende tilbage til det normale sidst på eftermiddagen.