Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nu skal borgerne høres: Kæmpe vindmølleprojekt rykker tættere på

Af Ane Johanne Damgaard
Visualiseringsfoto
Visualiseringsfoto

Tre nye vindmøller kan forsyne op mod 9.500 husstande med grøn strøm. Nu inviterer Aarhus Kommune til offentlig høring om projektet, der skal understøtte målet om klimaneutralitet i 2030.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

NRGi Renewables vil gerne etablere tre 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs. For at muliggøre projektet er der udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, som nu sendes i offentlig høring.

”Det er et projekt, der har vakt stor interesse og affødt mange holdninger. Nu er der mulighed for at læse materialet og give sin mening til kende i høringsfasen,” siger afdelingsleder i Teknik og Miljø, Hanne Broe.

Den offentlige høring løber fra 5. juni til 14. august. Perioden er forlænget med to uger for at tage højde for sommerferien.

Inddragelse og lokale hensyn

Der er tidligere gennemført en række aktiviteter for at inddrage borgerne i området – blandt andet borgermøde, åbent bykontor og arbejdsgrupper. Den forudgående idéfase førte til 295 høringssvar.

På baggrund af borgerinput har bygherre foreslået tiltag, som blandt andet omfatter udbud af ejerandele på 20 procent til lokale, forbedring af parkering og sti langs Vosnæsvej samt digital formidling på eksisterende gåtursrute på Vosnæs Gods.

Som led i høringen inviterer Aarhus Kommune til et åbent borgermøde den 19. juni, hvor alle interesserede kan høre nærmere om projektet og stille spørgsmål.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.