Hvad sker der?: Kæmpecigaretter og stemmebokse fylder byrummet
Du kender nok følelsen af, at det pludselig klistrer under din sko, fordi du har jokket godt og grundigt i et stykke tyggegummi.
Og cigaretskod kan du også finde nok af, hvis først du begynder at kigge efter dem.
Ifølge Aarhus Kommune er småt affald en stor udfordring i Aarhus.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Det er overalt. Og vi lægger nærmest ikke mærke til det. Måske fordi det netop er småt? Eller måske fordi vi bare har stirret os blinde på det?
Hvad der til gengæld er svært at overse, er de kæmpecigaretter og gigantiske tyggegummiklatter, der nu fylder Aarhus’ gader.
Har forstørret småt affald
Aarhus Kommune har forstørret de små stykker affald, du normalt kan finde rundt omkring i byen i forbindelse med kampagnen “Småt affald – stort problem”.
På den måde gør de os opmærksomme på de små stykker affald, som vi ofte ikke ser.
De har samtidig gjort det både nemmere og sjovere at smide småt affald såsom cigaretskodder ud.
Det har de gjort med nogle forskellige affaldsbokse, som de har forvandet til stemmebokse, hvor du kan svare på spørgsmål med dit cigaretskod.
Hvis ikke du allerede har lagt mærke til de nye initiativer på din daglige Aarhus-rute, kommer du højst sandsynligt til det.
Indtil videre kan du blandt andet finde de forstørrede stykker affald, stemmebokse og asfaltsgrafikker i Mølleparken, på Vesterbro Torv og på Park Allé.