Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhusiansk industrihistorie: Kæmpestort kontorhotel genåbner i fede rammer

Af Freja Dumont
En totalrenovering af kontorhotellet Workspace Campen, der holder til i den gamle P. Campen Maskinfabrik i Aarhus V, har givet næsten dobbelt så mange kvadratmeter til nye kontorer. Byggeselskab Mogens de Linde har arbejdet med genbrug og genanvendelse i et helt nyt omfang, som giver liv til gamle materialer og plads til næsten glemte dele af dansk bygningshistorie.
En totalrenovering af kontorhotellet Workspace Campen, der holder til i den gamle P. Campen Maskinfabrik i Aarhus V, har givet næsten dobbelt så mange kvadratmeter til nye kontorer. Byggeselskab Mogens de Linde har arbejdet med genbrug og genanvendelse i et helt nyt omfang, som giver liv til gamle materialer og plads til næsten glemte dele af dansk bygningshistorie.

De første er allerede flyttet ind, og i løbet af foråret flytter flere virksomheder ind på Workspace Campen. Kontorhotellet, som siden 2015 har holdt til i den gamle maskinfabrik i Hasle, er blevet gennemrenoveret og bygget om for at skabe endnu flere kontorer og mere tidssvarende rammer til danske erhvervsdrivende.

De 5.500 nyindrettede kvadratmeter rummer knap 90 kontorlejemål i forskellige størrelser samt fælles reception, mødelokaler og kantine. Her er plads til både enmandsvirksomheder, mindre og mellemstore virksomheder.

”Det hele stod meget åbent, da vi gik i gang. Udfordringen har været at skabe et levende miljø af noget, der var råt og koldt og at optimere en gammel industribygning, så hvert et hjørne tæller.

Jeg synes, vi har fået skabt nogle gode rammer til kontor, iværksætteri og fællesskab,” siger Carsten Lyster Daugaard, projektleder for Byggeselskab Mogens de Linde på ombygningen af Workspace Campen.

Dansk industrihistorie i Hasle

P. Campens Maskinfabrik fremstillede alt fra legetøjsbiler og malkemaskiner til tandlægestole, vaskemaskiner og maskiner til tekstilindustrien. Fabrikken satte Hasle på landkortet og blev en af byens største arbejdspladser.

I dag favner den gamle bygning det moderne kontorhotel Workspace Campen, hvorfra grønne iværksættere og etablerede virksomheder kan arbejde side om side – og ligesom Peer Campen, drive forretning med base i Aarhus og udvikle løsninger til både nutidens og fremtidens behov.

Med åbningen af Workspace Campen genopstår et stykke dansk industrihistorie i Hasle. Her på bakkekammen med udsigt over Aarhus by og bugt etablerede ingeniør Peer Campen i 1942 sin maskinfabrik, og op gennem de følgende årtier voksede virksomheden til at blive verdensomspændende.

Genbrug i hidtil uset omfang

Der er bogstavelig talt brugt tonsvis af genbrugsmaterialer i ombygningen. 

”Det er det projekt med allermest genanvendelse og genbrug, vi har haft indtil nu i Byggeselskab Mogens de Linde. Genbrug og genanvendelse fylder altid meget i alle vores projekter, men vi har ikke andre projekter, hvor det har været gennemført i så stor stil som her,” siger Carsten Lyster Daugaard.

Det ses allerede, når man står udenfor Workspace Campen, hvor maskinfabrikkens gamle, rå stålsøjler er blevet beklædt med overskydende mursten fra andre byggeprojekter.

Også indenfor er der brugt mursten som vægbeklædning og til at beklæde maskinfabrikkens gamle stålsøjler. 

Aarhusiansk industrihistorie: Kæmpestort kontorhotel genåbner i fede rammer

På Workspace Campen bliver de gamle materialer genanvendt på helt nye måder, og ombygningen er dermed også en bevarelse af gammel bygningshistorie, for i hvert et hjørne af huset findes spor af berømt arkitektur, dansk design og historisk byggeri.

På væggene i receptionen spreder store, rødbrune kobberplader en varm og imødekommende stemning. 

”De stammer fra Arne Jacobsens gamle Novo-bygning på Frederiksberg, som vi er i gang med at renovere. Der er kommet en ny etage på Jacobsens Hvide Fabrik, og så hentede vi de gamle tag-kobberplader herover.

Pladerne er oxiderede, så de er grønne på den anden side, men vi har vendt dem om, for det er pænere med den brune farve, når de bruges indenfor,” forklarer Carsten Lyster Daugaard.

Historiske islæt fra hele Danmark  

Kobberpladerne fra Arne Jacobsens ikoniske bygning optræder flere steder i Workspace Campen og er langt fra den eneste bid danmarkshistorie, man i dag kan finde i den gamle maskinfabrik.

“To store træporte i receptionen er hentet fra Quintus Bastion på Holmen i København. Bastionen var en del af Københavns centrale fæstningsværk, som Christian 5. anlagde i 1600-tallet.

Sammen med de nedslidte barakker, som de var del af, skulle portene kasseres, men i stedet opbevarede Mogens de Linde dem på sin gård, indtil de igen kunne bruges,” forklarer Carsten Lyster Daugaard. 

Vinduerne fra det gamle Lystøndeskur, der i årtier lå på Holmen i København, er også hentet ind og bruges som indvendigt vindue mellem kontorhotellets gennemgående korridor og nogle af stueetagens store kontorlejemål.

Aarhusiansk industrihistorie: Kæmpestort kontorhotel genåbner i fede rammer

På samme måde er de gamle vinduer fra Ingerslevs Boulevard Skole i Aarhus fragtet til Hasle og bruges nu i skillevæggene mellem kontor og gangareal.

De gamle vinduer bryder de ellers ensrettede flader i de lange korridorer og er med til at gøre hvert eneste kontor i Workspace Campen til noget helt specielt. 

I kantinen er fronterne på alle låger skabt af kobber fra gamle transformatorspoler, og i mødelokalerne er der designet unika mødeborde af overskydende træ fra byggeprojekter over hele landet. 

”Det er træ, der ikke længere kan bruges som bygningstømmer, men som stadig har mange gode år i sig som bordplader og bordben. Det er alt sammen designet særligt til Workspace Campen,” siger Carsten Lyster Daugaard. 

Over bordene i mødelokalerne hænger store planker af såkaldt mose-eg. Det er egetræ, der har ligget i mosevand og er blevet gennemkonserveret og fået et råt, næsten brændt udtryk.

Med nye lyskilder i plankerne, har mødelokalerne fået deres egne, enestående lamper. 

Hvert kontor er unikt

Mens stueetagen består af store kontorlejemål i meget forskellige størrelser, er førstesalen indrettet med såkaldte cellekontorer, hvoraf langt de fleste har samme grundplan.

Alligevel er ingen af dem ens. I alle rum er den ene væg beklædt med råt tømmer, som giver kant og stemning, for også her kommer alt tømmer med hver sin bid historie fra fjerne hjørner af Danmark. 

De mange særlige islæt giver Workspace Campen et helt enestående udtryk. At indarbejde de mange særlige elementer i ombygningen, har været den største udfordring ved istandsættelsen, forklarer projektleder Carsten Lyster Daugaard.

Aarhusiansk industrihistorie: Kæmpestort kontorhotel genåbner i fede rammer
En af de ideer, der er kommet sent i processen, er at hente hele træstammer ind i nogle af stueetagens højloftede kontorer og lade dem strække sig fra gulv til loft. Askestammerne bryder de store vægges hvide flader og henter med deres rå og rynkede bark en bid dansk natur indenfor. 

”Men det har også været det sjoveste og mest spændende ved ombygningen, fordi det giver et så specielt resultat. Meget har vi projekteret, mens vi har bygget, og det har gjort det svært.

Når man arbejder med genanvendelse på denne her måde, så kommer mange af ideerne, mens vi går og arbejder. Det er også en del af charmen ved det, at alt er muligt, hvis bare ideen er god og giver mening, og det har givet mange spændende diskussioner undervejs,” siger han. 

Er du interesseret i at se mere af Workspaces kontorhoteller?

Besøg Workspace.dk og se flere billeder, eller book en personlig fremvisning i dag.                     

Del artikel

Andre læser også