Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kagens dag: Kom til kæmpe kagebord midt i Aarhus

kagensdag-1024x614
Foto: Legeheltene

Elsker du kage? Så kan du snart fylde maven – og endda med rigtig god samvittighed!

Lørdag den 6. juni inviterer velgørenhedscykelholdet Legeheltene Riders endnu engang til arrangementet ”Kagens Dag – Smag for en sag” på Lille Torv i Aarhus.

Fra kl. 10.00 til 16.00 kan aarhusianerne købe lækre kager og samtidig støtte Legeheltenes arbejde med at sikre leg og bevægelse for indlagte børn og ukrainske børn på modtagecentre.

Det er velgørenhedscykelholdet Legeheltene Riders, som for fjerde år i træk har valgt at stable arrangementet på benene som en del af deres indsamling til Legeheltene.

Til Kagens Dag har en række af byens bedste bagere valgt at støtte op om arrangementet, og de har derfor doneret kagerne, så alle pengene går til børnene.

”Vi er meget taknemmelige for de bagere, der har valgt at donere kager til os, og vi håber, at aarhusianerne vil komme og støtte vores projekt – og spise et stykke kage eller to,” lyder det fra Jimmi Andersen, cykelrytter og ambassadør for Legeheltene Riders.

Alle er velkomne til at kigge forbi kageteltet på Lille Torv og købe kager fra lokale bagere samt kaffe og vand til fordel for Legeheltene.

Kagens dag: Kom til kæmpe kagebord midt i Aarhus
Arkivfoto

Cykler fra Aalborg til København
Legeheltene Riders består af 25 ryttere, der samler penge ind til Legeheltene.

Til Kagens Dag vil blandt andre Iris Koenig, Jimmi Andersen og Stina Christophersen være på Lille Torv og sælge kager og fortælle om Legeheltene og deres kommende cykeltur.

Cykelholdet har i slutningen af juni sat sig for at cykle fra Aalborg til København for at besøge Legeheltene på udvalgte hospitaler og sygehuse.

Turen finder sted fra fredag den 26. juni til tirsdag den 30. juni og er fordelt på i alt fem etaper med en samlet længde på ca. 600 km.

Undervejs på ruten besøger rytterne hospitaler og sygehuse i bl.a. Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense, Dianalund, Slagelse, Roskilde og Welcome House i Valby for til sidst at ende ved Rigshospitalet i København.

Formålet med turen er både at samle midler ind til Legeheltene og at øge det generelle kendskab til deres vigtige arbejde.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.