Giveaway og social run: Løbebutik i Aarhus lancerer ny dansk løbesko

Siden november har aarhusianerne kunnet besøge den nye Kaiser Sport & Ortopædi (KSO), og snart er der endnu en god grund til at kigge forbi den topmoderne løbebutik.
Lørdag den 5. april lander det nye danske løbeskomærke MOVV nemlig på hylderne i KSO, hvilket fejres med et stort lanceringsevent.
På Åboulevarden 70 i Aarhus C fra kl. 9.00 inviterer MOVV og KSO på lækkerier fra Jumbo Bakery, PurePower og Vitamin Well samt mulighed for at prøve MOVV-løbeskoene og deltage i et 5 km social run.
Læs mere om Social Run lige her
Find og vind et par løbesko
Men faktisk vil lanceringen allerede finde sted fredag eftermiddag, så hold godt øje, hvis du tager ud og løber en tur på Tangkrogen. Her afholder KSO nemlig en happening, hvor 10 venstre MOVV-løbesko bliver placeret i området.
Hver løbesko har en QR-kode, der fører ind til et website og giver svar på, hvordan du kan aflevere skoen i Kaiser Sport & Ortopædi i Aarhus og få foretaget en løbetest.
Læs mere om konkurrencen lige her


Hvis skoene viser sig at passe til din løbestil, får du et nyt par i din størrelse – ellers kan du vælge en anden løbesko fra et andet mærke i løbebutikkens sortiment.
“MOVV lægger stor vægt på at lave løbesko, der passer til løbernes løbestil, og derfor er det et statement, at hvis MOVV-skoen ikke passer til din løbestil, så giver MOVV et par løbesko fra et konkurrerende mærke, der passer.
Dette for at vise, at MOVV tror 100% på sit produkt, men også for at vise, at for MOVV er det løberens velvære, der er i fokus, og ikke bare at sælge mange løbesko,” lyder det fra CMO i KSO, Allan Dario, der står bag happeningen.
Så har du brug for nye løbesko til foråret, eller er du bare nysgerrig på det nye danske løbesko-mærke MOVV, skal du huske at sætte kryds i kalenderen fredag den 4. april og lørdag den 5. april.
Læs mere om MOVV lige her