Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kalder NFL-fans: Her finder du snasket BBQ-mad til Super Bowl

Af Freja Dumont
Foto: Burger Shack
Foto: Burger Shack

Super Bowl er så amerikansk, som noget kan blive. Derfor skal sporten selvfølgelig nydes med en ordentlig omgang amerikansk, fedtet og snasket mad – som helst skal kunne spises med fingrene.

Uanset om du har en Super Bowl-date med vennerne, familien eller kæresten, så har vi fundet 4 steder med de perfekte menuer til natten.

Super Bowl løber i år af stablen natten mellem søndag den 13. februar og mandag den 14. februar dansk tid, hvor finalen bliver spillet mellem Cincinnati Bengals og Los Angeles Rams.

Kalder NFL-fans: Her finder du snasket BBQ-mad til Super Bowl
Foto: Restaurant Unico

Restaurant Unico

Hos Restaurant Unico har de sammensat en amerikansk-inspireret Super Bowl-menu med masser af klassikere.

Menuen indeholder flæskesvær a la barbecue, pulled pork-“sandwich”, crispy chicken med asian-style coleslaw, bagt kartoffel med fløde, ost, bacon (og så lidt mere ost) og USA-hotdog .

Skulle være plads til dessert, kan du runde menuen af med en lækker Super Bowl- bananasplit!

Super Bowl-menuen koster 200 kroner pr. person, og du kan bestille den her på Unicos hjemmeside.

Hvor: Ny Moesgårdvej 50

Kalder NFL-fans: Her finder du snasket BBQ-mad til Super Bowl
Foto: Bone’s

Bone’s
Med mad fra Bone’s skal du kun koncentrere dig om at samle de bedste fodboldfans i din omgangskreds – og måske en storskærm at se kampen på.

En af klassikerne til Super Bowl er hotwings – og det kan de altså finde ud af at lave hos Bone’s.

Du kan også bestille en af Bone’s Super Bowl-menuer (fås i Small, Medium eller Large) med Bone’s Original Spareribs, Bone’s hotwings, coleslaw, valgfri kartoffel, en pose Doritos og sodavand – med andre ord alt, hvad du har brug for til den ultimative Super Bowl-aften.

Alle 4 muligheder kan du få overblik over her på Facebook, mens bestilling foregår på Bone’s hjemmeside på dagen.

Hvor: Åboulevarden 20

Kalder NFL-fans: Her finder du snasket BBQ-mad til Super Bowl
Foto: Burger Shack

Burger Shack

I anledning af Super Bowl har Burger Snack lanceret en overdådig og greasy menu.

På menuen er der en Triple Chili Cheese Burger, en snack box, de velkendte parmesanfritter, dip og sodavand.

Og for at det ikke skal være løgn støtter du den lokale footballklub Aarhus Tigers ved at købe Super Bowl-menuen.

Så du kan med god samvittighed allerede nu forudbestille menuen her på Burger Snacks hjemmeside.

Hvor: Frederiksgade 39, Skolegade 24 og Otto Ruds Gade 106

Kalder NFL-fans: Her finder du snasket BBQ-mad til Super Bowl
Foto: Tipsy.dk

Tipsy

Nachos er altid godt. Både til fredag aften på sofaen eller som snack til gæsterne inden middagen – men det er nærmest et krav, at man disker op med et fad til den ultimative Super Bowl-nat.

Hos mexikanske Tipsy laver de en såkaldt ’Fest Snack Mix Combo’ til 2-3 personer, hvor du får nachos med salsa og creme fraiche, beer battered løgringe, pardon my french fries med cheddar og dig. Så er du klar til en hel nat med amerikansk fodbold!

’Fest Snack Mix Combo’ har nummer 33 på menukortet og kan bestilles her på Tipsys hjemmeside.

Hvor: Banegårdsgade 39

Del artikel

Andre læser også