20.000 børn kan ikke tage fejl – vær med når Orlapriserne uddeles
Danmarks nok største læserdrevne bogpris, Orlaprisen, løfter sløret for årets vindere, når priserne uddeles til det store Orlaprisen-show på Dokk1 i Aarhus fredag d. 22/11 kl. 12-13. Vært er Jonas Madsen (DR-vært), og 12 af de nominerede forfattere sidder klar til afsløringen, bland andre Anders Matthesen, Nicole Boyle Rødtnes, Sophie Souid og Line Kyed Knudsen. Orlaprisshowet livestreames, så børn i hele Danmark kan se med.
Fakta om årets Orlapris:
• 20.000 børn har stemt på deres yndlingsbøger
• 15 bøger har været nomineret i fem kategorier – de fem vindere er fundet!
• Vinderne får hver 10.000 kroner og en Orla-statuette
• Se de nominerede her: https://ereolengo.dk/content/de-nominerede-til-orlaprisen-2024
Orlaprisen generelt: Orlaprisen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og afvikles i et samarbejde mellem Aarhus Bibliotekerne og eReolen GO – stærkt bakket op af Boghandlerforeningen. Orlaprisen hylder den nye, danske børnelitteratur. De indstillede bøger skal være udgivet inden for de seneste to år og være rettet mod de 9-12-årige. Forlagene indstiller selv deres nyeste børnebøger, men børn kan også indstille deres yndlingsbøger på Orlaprisen.dk.
Orlaprisen blev første gang uddelt i 2005 og har tidligere været afviklet af DR.
Kontakt projektleder Mette Rabæk: merp@aarhus.dk – 61267823