Portvinsfestival
Hører du blandt de mange danskere, der har en svaghed for portugisiske hedvine, så kan du godt begynde at glæde dig.
For om ganske få uger kan du komme til noget så lækkert som Portvinsfestival på Godsbanen.
Lørdag den 31. august 2024 er der mulighed for at smage på masser af lækre portvine – serveret af folk med stor passion og viden indenfor faget.
Få 10 gode glas portvin
Der er stadig billetter til arrangementet, som kan købes fra 359 kroner.
Med i prisen følger et stempelkort til 10 gode glas portvin, som du smager hos festivalens stande.
Derudover får du mulighed for at handle portvin med hjem til særlige festivalpriser.
Er du en rigtig connaisseur med hang til lækre vine, kan du købe en premium-billet til 559 kroner, der giver adgang 10 særligt gode glas portvin.
Får du lyst til mere undervejs, er det muligt at købe poletter, så du kan smage ældre Vintage-portvine samt White Port, Colheita og Tawny.