Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

26. august 2022
Hele dagen

Aarhus Festuge: Natcabaret

Glæd dig til et af Festugens højdepunkter, som byder på magikere, komikere og verdensartister på topplan. 

Rejs med ind i en drømmende verden af magi, komik og artisteri, når Aarhus Festuge inviterer til International Natcabaret. Træd ind i en verden uden tid og sted: Her står uret stille, og magien lever i bedste velgående. 

Oase af magi og fortryllelse

Hvert år skaber Festugen en oase af magi og fortryllelse. En oase, hvor komikere får dig til at grine højlydt, artister udfører akrobatiske numre højt under loftet, og magikere laver tricks og illusioner, så du ikke tror dine egne øjne.

Sammen skaber de et show, du og dine gæster uden tvivl aldrig har oplevet før. En helt særlig scenografi, skræddersyet til anledningen, forvandler teaterhuset Hermans i Tivoli Friheden, så alle gæster modtages af den helt rigtige varietéstemning.

Den starter allerede, når I ankommer til Hermans’ foyer, hvor der serveres velkomstdrinks til alle. Inden forestillingen går i gang, serveres der en treretters gallamiddag i teatret fra den anerkendte Restaurant Terrassen, og du og dine ledsagere får mulighed for at opleve både middag og show fra de samme siddepladser hele aftenen. 

Den Internationale Natcabaret er dit møde med verdens vildeste vidundere og med en treretters menu og et unikt show, får du den fulde oplevelse og en aften, du sent vil glemme. 

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.