Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

12. juli 2021
Kl. 10.00 - 12.00

Alexander Kraglund Quarteto

Virtuos choro, poetisk bossanova og medrivende samba.
Den danske musiker Alexander Kraglund anses som en af de absolut bedste violinister inden for den brasilianske musiktradition og har de senere år også vist sig at være en fremragende mundharpespiller og sanger.

Med en ufornægtelig autencitet og sit medrivende spil har Alexander Kraglund begejstret publikummer i ind- og udland.

Med sig har han den brasilianske bassist Romulo Duarte, der med sit fabelagtige spil har banet sig vej til toppen af den brasilianske musikscene, blandt andet i selskab med Gilberto Gil, Milton Nascimento, Caetano Veloso og Rosa Passos.

Bag trommerne sidder Jonas Johansen, som udover at være en levende legende på den danske jazzscene også er kendt for sit samarbejde med den brasilianske pianist og sangerinde Eliane Elias.

Det hele flettes sammen af guitaristen Jeppe Holst, der med et usammenligneligt smagfuldt guitarspil viser vejen gennem musikkens harmoniske krinkelkroge.

Stilen er brasiliansk, og de fire musikere udfolder choroens virtuositet, bossanovaens poesi og sambaens medrivende rytmer i et forrygende sammenspil.

Alexander Kraglund (voc, vio, hca), Jeppe Holst (g), Romulo Duarte (b), Jonas Johansen (drm)

Aarhus Jazz Festival i Musikhuset
Koncerten er en del af Aarhus Jazz Festival 2021. Musikhuset er med, når festivalen hver sommer fylder byen med skønne jazztoner.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus