Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

28. september 2021
Kl. 17.30 - 19.50

Atlantis

Hitmusicalen Atlantis bliver en musikalsk og visuel totaloplevelse

Til næste efterår får den danske musicalsucces Atlantis nyt liv, når Mikkel Rønnow og Tivoli præsenterer den hidtil største opsætning af det sagnomspundne drama om Atlantis’ storhed og undergang.

Atlantis har alt, hvad et sultent musicalhjerte kan begære: Helte og skurke, storhed og undergang, kærlighed og jalousi – et magisk eventyr foldet ud i fantastiske sange med et stort toptunet orkester og i visuelt overdådige scenebilleder. Se mere på www.atlantis-musical.dk

Glæd dig til en helt ekstraordinær musikdramatisk oplevelse, når det sunkne paradis spilles op fra havets bund med en perlerække af storslåede sange – bl.a. Alle andre steder, Den feber kaldes kærlighed, Hold dig til helte, Hil Atlantis og ikke mindst all time-klassikeren Morgen på Atlantis, der i 2017 blev kåret som danskernes 2. mest elskede musicalnummer nogensinde.

Danmarks største musicalsucces

Atlantis havde som den første gennemkomponerede danske musical premiere i 1993. Her var 180.000 danskere enige med anmelderne, der kaldte Atlantis forrygende og forførende, rørende og dramatisk, dårende smuk og iørefaldende – ”et dansk mesterværk i international klasse”.

Atlantis er Danmarks største musicalsucces og er efterhånden blevet en myte i sig selv. Nu er tiden inde til at lave en ny, ambitiøs opsætning til glæde for alle de gamle fans og for den unge generation, der ikke selv har oplevet Atlantis i fuldt udtræk,” siger Frederik Wiedemann, underdirektør for Kultur i Tivoli.

Superstjernen Stig Rossen som velklingende skurk

Alle længsler og lidelser sættes i spil i denne ultimative opsætning af hitmusicalen. Musikken kommer med sin melodramatiske musical-pop vidt omkring i genrer og stilarter, og med en helt ny orkestrering kommer Atlantis til at lyde pompøs og inciterende som aldrig før. Et 20 mand stort orkester og et fremragende cast af sangere forløser de smukke sange.  

Oplev bl.a. stjernesangeren Stig Rossen, Kaya Brüel og 2018-Grandprixvinderen Jonas Rasmussen.
Jeg har været fascineret af Atlantis, lige siden jeg så den første gang. Sangene, historien, det episke og eventyrlige univers. Og så glæder jeg mig naturligvis til at spille en vaskeægte skurk! Helte er der nok af, men det er skurkene, der virkelig får tingene til at ske – på scenen, altså!” fortæller Stig Rossen der glæder sig til at spille rollen som hærføreren Jabbadoor. Han glæder sig også til at spille i Musikhuset Aarhus ”Jeg betragter Aarhus som min anden hjemby. Det var her, Mikkel og jeg havde vores musicalproduktionsselskab, og byen har altid modtaget os med åbne arme.”

Atlantis er i den græske mytologi et skønt blomstrende Utopia – til alle tider et billede på det tabte paradis. For da guderne straffer menneskenes overmod og magtbegær ved at lade Atlantis oversvømme og gå under, lever længslernes land videre på havets dyb og i alle menneskers drømme. Men skulle du undervejs også få associationer til Game of Thrones, er det helt i orden med os!

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus