Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. juli 2021
Kl. 18.00 - 20.00

Balthazars Karaffel – Album Release

Svedig og beskidt orgeljazz
Balthazars Karaffel er en vaskeægte, velsoigneret, svedig, fræk og beskidt orgeltrio med den fantastiske Søren Bech bag tangenterne og fodpedalerne på det sexede Hammondorgel.
Trioen tager afsæt i – og hylder – den stærke tradition for bands med besætningen Hammondorgel, guitar og trommer som f.eks. Lonnie Smith Trio, og er du til at blive åndet i nakken af en vaskeægte Leslie og i øvrigt kan lide jazz med masser af energi, swing og attitude, må du ikke gå glip af denne koncert. 
Også fordi koncerten samtidig markerer udgivelsen af trioens debutalbum Clockwise, der er på gaden 1. juli.
Musikerne er:
Den allestedsværende jazzguitarist Morten Haugshøj, der med sin gruppe er aktuel med albummet The Street Doctor, som har høstet imponerende anmeldelser.
Trommeslageren Andreas Skamby, der slår sine folder i utallige sammenhænge blandt andet i det succesfulde band I Think You’re Awesome og i Live Foyn Friis Band.
Sidst, men ikke mindst Søren Bech, der uden tvivl er blandt de bedste i landet på Hammondorglet og er kendt fra blandt andet bandet Organic Picnic.

 

Finder sted: Fairbar