Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1. december 2023
Kl. 19.00 - 21.20

Benjamin Hav

Uovertruffen liveshow med Benjamin Hav og Familien i Ceres Arena

Benjamin Hav & Familien blæste i 2022 publikum bagover med deres anmelderroste liveshow. I 2023 lover Benjamin, at showet bliver større end nogensinde, når Benjamin Hav & Familien præsenterer turneen BIG SHOW!.

”Sidste år lavede vi noget small-timer, der virkede BIG! Derfor mener jeg, at det nu er tid til at lave noget, der er sådan ægte BIG! Så må vi se, om vi er for meget nogle small-timere til, at det bliver rigtig BIG, eller om vi kan få det helt op og blive BIG BIG! Grundlæggende tror jeg på, at det bliver BIG SHOW! For Familien har lovet mig, at de vil gøre, hvad der skal til. De gør jo altid alt, hvad jeg beder dem om, så derfor kan showet næsten kun blive the BIGGEST SHOW THAT THE WORLD HAS EVER SEEN EVER BEFORE ON THIS PLANET BIG!! Det er BIG!”  

Det bliver nok ikke for small-timers, når Benjamin Hav & Familien indtager Ceres Arena med BIG SHOW! I 2022 blev publikum indlemmet i Familien, og Benjamin Hav cementerede sig som et af Danmarks absolut bedste livenavne med et nytænkende show. I efteråret 2023 bliver dette nye show endnu større, endnu vildere og endnu mere som aldrig før.  

BIG SHOW! er et helt nyt show; et show, der er helt anderledes, end hvad man har set tidligere i Danmarkshistorien. Ja, det bliver faktisk større end det største, man kan forstille sig som en lille dansker!

”Jeg har jo lovet min syge mor at gøre det ypperste for Danmark. At gøre det bedste jeg kan! Hun sagde: ”Benjamin. Det skal være større end stort. Det skal være BIG!” Jeg sagde ok mor. Så gør vi det. Så prøver vi at lave det, som du vil have det. Sådan helt Bjarke Ingels BIG! Du ved kæmpe stort beton i ørken BIG! Vi kører måske ind i en HUMMER denne gang! Sådan kæmpe Co2-svin start på showet BIG!”

Det er svært at finde fyldestgørende superlativer til Benjamin Hav & Familiens koncerter, men ’genialt’, ’innovativt’ og ’rablende vanvittigt’ lader til at gå igen. Hele det samlede anmelderkorps kastede stjerner og roser af sig.

”Benjamin Hav sprang ud på dybt vand, hvor han sagtens kunne bunde. Det var rablende. Men ufatteligt godt tænkt.”
Ekstra Bladet, 5/6 stjerner.

”han befinder sig i det hele taget et sted i karrieren, hvor han har hele pakken som liveartist.”
Jyllands-Posten, 5/6 stjerner

”Efter en koncert, man ønskede aldrig fik ende, hørtes det overalt på pladsen, at dette var et øjeblik, der vil leve længe i bevidstheden hos de tilstedeværende”
GAFFA, 6/6 stjerner.

Benjamin Hav har håndplukket nogle af Danmarks dygtigste musikere, som sammen er blevet til Familien – bestående af Emil Falk, Birk Nevel, Kristoffer Sjelberg, Bastian Sjelberg, Andreas Stigkær, Troels Mørkenborg og Torben Jensen.

Sammen giver de flamboyante live-versioner af sange som Den Dejligste Boy, Musse og Cannelloni & Kød samt Benal hitsene Uh Babe og Nu Her.

Vær med, når Benjamin Hav & Familien endnu en gang cementerer, hvorfor de er ét af de vildeste liveacts i Danmark, når de spiler deres største livekoncert i Ceres Arena. Forvent en hæsblæsende aften med overskud, energi og momenter af ren genialitet.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus