Bossa & Bajere – DJ Palmehaven

En stærk cocktail af bossa, jazz, soul og funk
Kom til søndagshygge i Palmehaven, læn dig tilbage, nyd solen og mærk rytmerne sive ud i din krop, når DJ Palmehaven spiller op.DJ Palmehaven har som DJ og musik-sommelier en ret simpel opgave: at spille musik, der giver dig lyst til at drikke bobler til morgenmad og tage fodbad i Campari. DJ Palmehaven klæder dig på i en sonisk satinmorgenkåbe og beruser dig med en stærk cocktail af bossa, jazz, soul og funk fra hele verden.
Han er grundig og kommer altid godt ud i kanterne, og han glæder sig til at stå ved roret, når vi cruiser fra Amalfi til Beirut og tilbage igen.