Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

8. juli 2023
Kl. 17.30 - 19.00

Bro/Mikkelborg/Mazur + Leth

Oplev tre af dansk jazz’ største kapaciteter til Musikhuset Swinger, når Jakob Bro og Palle Mikkelborg genbesøger musikken fra deres roste ECM-plade Returnings. Med sig har de percussion-ikonet Marilyn Mazur, hvis virtuose og legende tilgang er som skabt til makkerparrets sfæriske lydmalerier. I første sæt åbner Jakob Bro i duo med digter, filminstruktør og jazzelsker Jørgen Leth, der står bag den anmelderroste dokumentar Music For Black Pigeons, der fik premiere i januar 2023.

I løbet af de seneste års særlige turnésituation har Jakob Bro og Palle Mikkelborg genbesøgt de lyriske stemninger og kompositioner fra Returnings med den ukronede percussion-dronning Marilyn Mazur, der blev verdenskendt for sit samarbejde med Miles Davis, Wayne Shorter og Jan Garbarek, og som drivkraft i front for egne nyskabende bandprojekter med førende nordiske musikere.

Lineup:

Jakob Bro (g)
Palle Mikkelborg (trp)
Marilyn Mazur (perc)
Jørgen Leth (poetry)

OM MUSIKHUSET SWINGER
Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til “Musikhuset Swinger” under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige “Ridehuset Swinger”, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser – med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 9.-15. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus