Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

20. september 2020
Kl. 11.00

Carl Ras Mountainbike Challenge 2020

CARL RAS MOUNTAINBIKE CHALLENGE – DANMARKS FEDESTE MTB LØB

 

Vi har fundet de bedste spor og pakket dem ind i et professionelt setup, hvor intet er overladt til tilfældighederne. I mål sørger vi for råhygge med pølser og øl eller cola, så I kan nyde frugterne af jeres hårde arbejde og fortælle røverhistorier fra skoven.

 

FLOW

Vi elsker spor med et lækkert flow og vores mountainbike crew har gennemtrawlet samtlige stier/spor i Aarhus. Resultatet er to ruter, som er designet til at give deltagerne mest muligt flow og selvfølgelig en masse teknik og lidt tons.

 

Ruterne er sirligt afmærket. Store gule skilte, små orange flag, kegler og afspærringsbånd sørger for, at du hele tiden er på rette vej. Begge ruter er sat sammen på en måde, så der både er genkendelser og noget nyt for tidligere deltagere eller for ”kendere” af Marselisborg skoven.

 

Der køres både på de officielle mtb-spor og på skovstier – sidstnævnte bruges primært til at binde MTB sporene sammen.

 

ØL/COLA, GRILLPØLSER OG RØVERHISTORIER

Vi har et knivskarpt setup klar til jer fra start til mål! Tangkrogen, der danner rammen om både start og mål, ligger fantastisk i udkanten af Aarhus med kun 2 km til sporet. Før start kan I tanke energi, væske og lige forberede det sidste, inden der skal trædes nogle watt.

 

I mål står vi klar til at tage imod jer, når I krydser målstregen. Vi byder på en øl eller cola og en grillpølse til jer alle, så I kan samle jeres team, fortælle hvem der var vildest, mest uheldig, hurtigst og lækrest ude på ruten

 

RELOAD & DEPOTER

Vi har teamet op med vores top-tunede officials til de to depoter, så alle kan blive forplejet i hoved og r..

Vi skal i hvert fald nok sørge for, at det ikke er depoternes skyld, hvis I skulle gå kolde på ruten.

På 55eren er der 3 depoter. Ved 15 km, 36 km, og ved 45 km.

På 25eren er der 1 depot ved 15 km, lige efter den hårde del – så du er flyvende på hjemturen.

Fyld drikkedunke, drikkeblærer, maver, munde… bare fyld op – Reload og fuld skrald videre.

 

2 RUTER: 25’EREN & 55’EREN

– Velassortederede væskedepoter på ruten med vand, energidrik og mekaniker-grej.
– Garderobe i start/mål-område
– Gratis cykelvask i mål
– Gratis kaffe fra BKI
– Øl / Cola og grill-pølser til alle deltagere
– Frisk frugt

 

GIV DIN CHEF BAGHJUL

Vi har alle drømt om at give vores chef baghjul! Derfor skal I tage kollegerne (og cheferne) med til Carl Ras Mountainbike Challenge og få en uforglemmelig oplevelse.

I kan battle på de 2 distancer og hygge jer sammen i mål. Vi har det mest tjekkede mountainbike-setup i Danmark, og når I kommer i mål, har vi grillpølser og øl klar til jer. I er også meget velkommen til at tage jeres eget telt og mad med.

Skriv til helge@aarhusmotion.dk – så finder vi en god løsning.

 

 

 

 

Finder sted: Tangkrogen Aarhus