Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

9. juli 2021
Kl. 18.00 - 19.30

Caroline Henderson & Steen Jørgensen med Aarhus Jazz Orchestra

Oplev Aarhus Jazz Orchestra i et unikt musikalsk møde med Caroline Henderson og Steen Jørgensen, når de sammen åbner Aarhus Jazz Festival i Musikhuset. 

Glæd jer til en enestående koncert, der forener den store bigbandlyd med Caroline Hendersons sprøde stemme og Steen Jørgensens dybe klang.

Med Nikolai Bøgelund ved roret, vil publikum opleve et bigband i topform, når de tager på en musikalsk rejse gennem Caroline Henderson og Steen Jørgensens imponerende bagkatalog krydret med nogle af de store jazzhits fra musikhistorien.

Steen Jørgensen, der er kendt fra Sort Sol, udsendte i 2013 solo-projektet ’Standards for Living’, hvorefter han har turneret med guitaristen Rune Kjeldsen på landets spillesteder. Repertoiret er en blanding af sange fra Steens egen solo-karriere, Sort Sol numre og modige tolkninger af navne som Dylan, Young, Cohen, Joy Division og Kraftwerk. Foruden dette har Jørgensen kørt det succesfulde sideprojekt Ginman/Jørgensen, og han har optrådt i diverse film og teaterstykker.

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangere i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues, pop og elektroniske toner. Hendersons kunstneriske formåen er imponerende med en karriere, der spænder fra prisvindende pladeudgivelser, massive radiohits, anmelderroste koncerter og udsolgte turnéer til film- og tv-optrædener samt anerkendte roller i teaterkoncerter.

Aarhus Jazz Orchestra er et professionelt bigband, bestående af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene. Orkestret har gennem årene arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner i vor tid, herunder Kurt Elling, John Scofield, Peter Erskine, Jamie Cullum, David Sanborn, Melody Gardot, Geir Lysne, David Liebman, Dee Dee Bridgewater med flere.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.