Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6. oktober 2023
Kl. 18.00 - 19.30

Coco O.

Oplev dronningen af dansk soul og r&b med ny musik.

I mere end et årti har Coco O været en markant del af den danske musikscene. Men det tog tid for den sjælfulde sanger fra hedengangne Boom Clap Bachelors og Quadron at finde sig selv som artist. Gennembruddet kom med solodebutalbummet It’s a Process, der prompte konsoliderede Coco O. som dronning af dansk soul og r&b. Albummet indeholder tidløs r&b, præget af en udsøgt minimalisme, klassisk sangskrivning og Coco O.’s stærke, sårbare og udtryksfulde vokal.

It’s a Process blev helt fortjent udråbt til et af årets bedste danske album af bl.a. Soundvenue, Berlingske og Ekstrabladet og sikrede sangeren tre nomineringer til Steppeulven 2021.

Ny musik og fantastisk show i Musikhuset
Coco O. har nu taget næste skridt med singleforløberen Many Ways, der lige er sluppet ud på streamingtjenesterne. Det er en klassisk Coco O.- komposition, båret frem af en duvende blød produktion, udsøgte vokalharmonier og en stærk tekst om kærlighed og giftige relationer. Som bonus varsler Coco O., at man kan forvente mere ny musik fra hende i 2023.

Siden debuten har Coco O. turneret flittigt og bl.a. optrådt på Roskilde Festival og NorthSide. Hun har opbygget et i særklasse stærkt live-navn, der med sin strålende karisma, overjordiske vokal, sensuelle koreografi og lysshow samt et stærkt hold af sangere og musikere omkring sig, fremtræder som en international souldiva i klasse med Sade og Solange.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus