Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

15. juli 2021
Kl. 12.00 - 14.00

Danish Youth Jazz Orchestra

Ungt bigband spiller Brookmeyer
Oplev Danish Youth Jazz Orchestra i topform, når de begiver sig ud i et repertoire af den legendariske bigbandkomponist og -arrangør Bob Brookmeyer.
Bob Brookmeyer er blandt andet kendt for sit arbejde med The Thad Jones/Mel Lewis Orchestra, hvor han både fungerede som basunist, komponist og arrangør. Han har været chefdirigent for Danmarks Radios Bigband, og hans barnebrydende nykomponerede udgivelser med New Art Orchestra i 00’erne har resulteret i ni Grammy-nomineringer.
Der er altså god grund til at glæde sig til at opleve Danish Youth Jazz Orchestra til Ridehuset Swinger. 
Danish Youth Jazz Orchestra er et eliteungdomsbigband bestående af regionens spirende talenter, der er på vej frem i det danske jazzmiljø. Orkesteret fungerer både som et fast bigband og som talentudviklingsbase, hvor der bliver givet plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle. 
Aarhus Musikskole og MGK, Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Jazz Orchestra har i samarbejde etableret Danish Youth Jazz Orchestra som en ny talentudviklingsbase for unge jazzmusikere i Region Midtjylland. Orkesteret har til formål at skabe større interesse for jazzmusikken blandt unge og videreudvikle de jazztalenter, som i forvejen er interesseret i bigbandmusikken. Denne katalysator for unge musikere giver en enestående mulighed for at prøve kræfter med bigbandmusik på højt niveau.
Danish Youth Jazz Orchestra ledes og dirigeres af trommeslager, komponist, arrangør og dirigent John Riddell (f. 1995). Trods sin unge alder har Riddell allerede sat sit spor på den danske jazzscene og har, som udpræget bigbandtrommeslager, spillet med flere forskellige orkestre og nationale såvel som internationale solister. 
Danish Youth Jazz Orchestra modtager støtte fra Region Midtjylland, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Musikskole og er en del af Jazzfabrikken – et treårigt regionalt udviklingsprojekt, der bidrager til at styrke den musikalske fødekæde og talentudvikling inden for rytmisk musik. 
 
Koncerten kan opleves til Ridehuset Swinger, der igen i år danner rammerne for store musikalske oplevelser og god stemning. Ridehuset Swinger arrangeres af Aarhus Jazz Orchestra.

 

Finder sted: Ridehuset