Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

24. august 2020
Kl. 19.00

Din Teenager Er Dit Spejl – Tør Du Kigge I Det?

-Du forstår ingenting! -Det går fint! -Det skal du ikke blande dig i! En pludselig lukket dør, undvigende svar, en rutchebanetur af følelser og kaos af rod på værelset er ofte en del af livet med en teenager i huset. Det er en kæmpe omvæltning, når ens barn bliver teenager.

Dette foredrag går dybere i forståelsen af, hvorfor det er så udfordrende at have en teenager i huset. Du får bud på, hvordan man som forælder kommer godt igennem den svære teenagetid og ud på den anden side med en god relation i behold.

Mange unge føler sig pressede og kæmper med stress, ensomhed, angst og skam. De har brug for os.

Du får viden om:

  • Hvad der sker i din teenagers hjerne.
  • Hvordan du bliver bedre til at se om bag din teenagers provokerende adfærd.
  • Hvordan dine egne skyggesider og overbevisninger kan medvirke til, at din teenager hverken føler sig set eller forstået.
  • Hvad du kan gøre for at skabe en god kontakt til din teenager.
“TAK for et meget spændende og lærerigt foredrag i går. Du formidlede din viden på en meget god, autentisk, nærværende og inddragende måde. Så dejligt at mærke al den tillid og åbenhed der var i rummet.
Mange hilsner Lene Bjerre”
“Hej Lotte, jeg var til dit fremragende, oplysende og tankeprovokerende foredrag i går på Godsbanen. Tak! Det var rart at blive bekræftet i den tilgang, jeg har over for mine 3 børn på henholdsvis 20, 17 og 13. Samt få nogle værktøjer til, når vores dialog alligevel går skævt. Noget af det, der især virkede for mig var at se på mine egne skyggesider med åbent sind. Masser af tanker fra Nora”

 

Om foredragsholder og psykoterapeut MPF Lotte Palsteen

Lotte har skrevet bogen: Din teenager er dit spejl, som udkommer i april på Forlaget Grønningen 1Ud over sin foredragsvirksomhed har Lotte sin egen psykoterapeut-praksis i København, Odense og Svendborg, hvor hun både har unge og voksne i terapi-forløb. I 2020 afslutter hun sin efteruddannelse i SE traumeheling, som er en international anerkendt uddannelse til behandling af traumer. Privat er hun mor til to teenagere og har alle glæderne og frustrationerne tæt inde på livet.

MERE INFO OG BILLET-LINK:

https://www.tikko.dk/event/din-teenager-er-dit-spejl-4168/

 

Finder sted: Godsbanen