DM i Partners
Brætspillet Partners er et af de mest populære brætspil i Danmark.
Det er et spil, som kan skabe både god og dårlig stemning rundt om bordet – og der findes næsten ikke noget værre, end når din partner ikke gør, som du havde planlagt …
For i spillet gælder det om at have det helt store overblik, for du skal ikke blot holde styr på dine egne brikker, men også din partners.
Spillet er så populært her i Danmark, at der findes “DM i Partners”, og nu har du muligheden for at stille op lige her i Aarhus – selvfølgelig i selskab med en udvalgt partner. Det bliver konkret lørdag den 12. marts og søndag den 13. april kl. 10.00.
Der var virkelig rift om pladserne sidste år, hvor billetterne til de i alt 14 kvalifikationsturneringer rundt omkring i landet blev lynhurtigt udsolgt.