Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

8. juli 2023
Kl. 18.00 - 20.00

Elza Ozolina

Jazz med hiphop og R’n’B-inspiration

Sidste år summede Aarhus-jazzscenen med nye navne, der blander jazz med inspiration fra hiphop og R’n’B.

En af disse kunstnere er Elza Ozolina – en Aarhusbaseret lettisk jazzpianist, komponist og producer. Hun begyndte at spille musik allerede som fireårig. Elzas interesse for Jazz blev vakt i teenageårene, og hiphop-påvirkningen gik på det tidspunkt hånd i hånd med hendes jazzstudier.

I 2020 debuterede hun som jazzpianist og komponist med albummet Lick Attack under navnet B.H.A.D. COMPANY efterfulgt af en Jazz Album Of The Year-nominering i Letland og udsolgte koncerter i Danmark, Letland, Estland og Sverige.

Elza har lavet meget larm med sine kompositioner, hvorfor et af hendes numre allerede i 2019 blev optaget på BBC Radio 3’s top 10-jazzindspilninger i programmet Jazz A-Z.

I år debuterer Elza som soloartist med et album med et dusin rap- og vokalindslag. Forvent en velsmagende blanding af jazzakkorder og sjælfulde hiphop-beats domineret af fremragende kunstnere fra Europa og USA.

Her kan du opleve hende live med de danske musikere Justo Gambula på bas og Frederik Bülow på trommer samt rapperen Blacc El som gæst.

 

 

Finder sted: Zanders Bar