Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

2. maj 2025
Kl. 20.00 - 21.15

FED FREDAG MED TESSA

Glæd dig til at opleve Tessa, der indtager Fed Fredag

Tessa er rullet tungt ind på airplay, streamingtjenester og landets scener. Undervejs har hun smadret alle fordomme om, hvorvidt en kvindelig artist med et gevaldigt karatespark kan placere sig midt i det danske hiphophierarki.

Tilbage i juni 2019 skabte Tessa et nationalt meltdown, da hun postede et par freestylevideoer på Instagram. Kort tid efter Instagramvideoerne udgav Tessa debutsinglen ’Snakker For Meget’, som er akkurat lige så beskidt, ægte og overlegen som freestylevideoerne. Der skulle ikke gå lang tid, fra Tessa begyndte at markere sig som et lovende stjerneskud, til hun rullede direkte fra Vestegnen og ind i det danske hiphophierarki med tunge skyts. ’Det vildeste, der sket i dansk rap i ti år,’ lyder ordene fra Orgie-E, den selvudnævnte proletar fra Suspekt

I 2021 beviste Tessa at hun var kommet for at blive da hendes succesfulde koncert i K.B. Hallen blev udsolgt på under 24 timer. Tessas skæringer er sublimt selvsikre og hun er ikke bange for at claime seksualitet, temperament og store følelser. En energi hun tager med sin ind på scenen, hvor hun leverer linjer med knugende teknisk overskud, no bullshit og en uforbeholden connection med sit crowd. Hun er allerede garant for 175 millioner streams på diverse streamingtjenester, +200.000 følgere på Instagram, og et utal af mentions fra en lang række danske og nordiske artister.

Tessa holder kadencen – og hun er kun lige begyndt.

 

Finder sted: Tivoli Friheden