Fed Fredag URO & Mumle

Glæd dig til at opleve URO & Mumle, der indtager Fed Fredag med hver deres koncert
Der er lagt op til et brag af en aften, når både URO og Mumle indtager Fed Fredag med hver deres koncert.
Selvgjort sangskriver
Fremadstormende Jeppe Kronback, der går under kunstnernavnet URO, er en ung, selvgjort sangskriver, rapper og producer fra de Københavnske forstæder. 2024 har budt på en buket af store momenter for URO samt manifesteret ham som et at dansk musik nye store håb.
Efter at URO for alvor havde introduceret sig selv for Danmark i 2023 med sange som ”Føles Godt” og ”Godthåbsvej”, udsendte URO i april 2024 sit debutalbum ‘Allerhelst Vil Vi Elskes’, som er et personligt tankemylder om forhold til familie, kæreste og tætte venskaber. Albummet blev både vel modtaget af publikum såvel som anmeldere.
Kometstjernen fra Sønderjylland
Bag Mumle finder vi Julia Kathrine Hansen. Hun er 19 år gammel, og er lige blevet student i sommeren ’23.
Julia er født og opvokset i Haderslev, og er for nyligt rykket til den mindre by Vamdrup; også i Sønderjylland. Hun er født vaskeægte ridepige, familien har heste derhjemme, og mange af de sange Mumle skriver, finder hun på midt i stalden, som er blevet et frirum for den stemme man brænder inde med og måske ikke altid tør udtrykke lige klart. Man er jo en sød pige. Udadtil i hvert fald.
Hun bliver inspireret af de mennesker, hun omgås i sin hverdag; de ting der sker for hendes veninder, de ting de taler om i gruppen, den måde de taler med hinanden, men også af tv-serier med sjove stereotyper eller ting hun falder over når hun sidder og stener, kickstarter fantasien og inspirationen hos Mumle.