Jyllands største firmafodboldturnering
Læs mere om Jyllands største firmafodboldturnering her
Vi nærmer os sæsonstarten for Jyllands største firmafodboldturnering, der arrangeres af Århus Firma Sport og spilles på fodboldbaner i det aarhusianske.
Her kan alle være med – uanset om du er den nye Messi eller helt grøn på grønsværen.
Tilmeldingen er åben for både damehold, mandehold og mixede hold, så team op med dine kolleger, venner eller naboer allerede i dag.
Selvom der er tale om en firmafodboldturnering, er det ikke udelukkende folk, der deler arbejdsplads, som kan stille op.
“Vi er meget fleksible omkring det med firmahold. Syv damer, der bor på den samme villavej, kan for eksempel sagtens stille op.
Der står i vores vedtægter, at vi optager firmaklubber og andre fællesskaber, og andre fællesskaber er jo et vidt begreb,” forklarer Carsten Pedersen, der er formand for Århus Firma Sport.
På foreningens 30.000 kvadratmeter store anlæg i Aarhus N er der rig mulighed for at have det sjovt og vise talentet frem.
Udendørssæsonen starter først til maj, så er konditionstallet i den lave ende, har du stadig et par måneder til at finpudse formen.
Sæsonen strækker sig helt til september, og der spilles kamp en gang ugentligt på en hverdag. Når I tilmelder jer, er der flere forskellige holdtyper at vælge imellem.
Prisliste for firmafodboldhold:
Priserne gælder for ét hold i hele 2023-sæsonen. Der er ingen begrænsning på, hvor mange tilmeldte spillere et hold må have, men der må højst benyttes tre udskiftere til hver kamp (fx otte omklædte spillere pr. hold til en 5-mands-kamp).
- 5-dames 2×15 min. 4.600 kr.
- 5-mands 2×15 min. 4.600 kr.
- 5-mands mix 2×15 min. 4.600 kr.
- 5-mands oldboys 2×15 min. 4.600 kr.
- 7-mands 2×20 min. 6.300 kr.
- 7-mands 2×30 min. 7.800 kr.
Firmafodboldturneringen kulminerer i et finalestævne midt i september, hvor alle puljevinderne mødes.
Vil du og dine venner, kolleger eller naboer spille med? Så læs mere og tilmeld jer lige her