Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

2. februar 2021
Kl. 20.00 - 23.59

Foredrag: “Ondskab” med Sebastian Richelsen

Hør om en af danmarkshistoriens største seriemordere, Amagermanden, i Musikhuset.

Vær med til en intens aften med nervepirrende stemning og uhyggelige fortællinger, når journalist og tidligere efterforsker Sebastian Richelsen går på scenen i Musikhusets Lille Sal for at fortælle om sit arbejde som efterforsker.

Belyser de nyeste teorier

I foredraget Ondskab kan publikum høre om, hvem den typiske seriemorder er, og hvordan ondskaben er opstået hos denne person. Sebastian Richelsen fremhæver som eksempler nogle af verdens værste seriemordere og i dybden med den danske seriemorder Amagermanden – og sætter fokus på hans angstprovokerende dobbeltliv.

Sebastian Richelsen tager også pulsen på de nyeste teorier. Nogle af de spørgsmål, han vil dykke ned i under foredraget er: Hvem er seriemordere, og hvor kommer ondskaben fra? Hvad adskiller seriemorderne, og hvad driver dem? Og hvordan efterforsker politiet serieforbrydere?

Erfaren efterforsker

Sebastian arbejdede i politiet fra 2006 til 2016, hvor han ved siden af arbejdet læste til journalist. Han har siden arbejdet med true crime på flere forskellige platforme og er blandt andet kendt fra tv-programmet Forbrydelsen på Kanal 5, for Seriemordere på Dplay, og har været medvært på Radio24syv programmet Politiradio.  

Efter foredraget er der mulighed for at spørge ind til Sebastian Richelsens tidligere arbejde som efterforsker og om tilblivelsen af foredraget. Så glæd dig til en aften i efterforskningens tegn.

Vi passer godt på dig i Musikhuset

Vi lever i en særlig tid, der gør det ekstra vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Klik her og læs mere om, hvad vi gør for at passe på dig og vores andre gæster.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus