Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

18. oktober 2022
Kl. 20.00 - 22.00

Generalprøven med Anne Linnet

Claes Antonsen (tv) og Mikael Bertelsen (th). PR-foto
Claes Antonsen (tv) og Mikael Bertelsen (th). PR-foto

‘Generalprøven’ er et univers, der består af lige dele musik og samtale, og her er to eminente mennesker faste indslag.

Det musikalske talkshow styres nemlig med hård hånd af mediemogulen Mikael Bertelsen, der står bag nogle af de mest nyskabende programmer i radioen og på tv, samt den legendariske trommeslager og leder af The Antonelli Orchestra, Claes Antonsen.

Til hver udgave af ‘Generalprøven’ vil der – udover Claes Antonsens berømte orkester – blive inviteret en fremtrædende dansk kunstner fra den øverste hylde som aftenens specielle gæst – i Aarhus bliver det altså Anne Linnet og Thomas Helmig.

Mikael Bertelsen vil interviewe aftenens hovedperson, som var der intet i morgen, og showet vil svinge mellem den dybe samtale og de høje toner

“I dag bliver alle begivenheder optaget, og sendt, og delt og glemt igen. På de her aftener slukker vi mobiltelefonen og skruer ned for egoet. I selskab med Anne Linnet og Thomas Helmig vil vi være fuldt tilstede i salen og skabe nogle øjeblikke, der aldrig kommer igen,” lyder det fra vært Mikael Bertelsen.

Kapelmester Claes Antonsen supplerer:

“Selv de største musikalske stjerner kan have svært ved at sige noget mellem numrene til deres koncerter. Jeg trænger til at høre dem tale, og fortælle om deres liv, uden at de har ansvaret for at optræde med det.”

I teatrets verden siges det, at en dårlig generalprøve giver en god premiere. I Claes Antonsen og Mikael Bertelsens version af generalprøven giver de plads til de øjeblikke af magisk skønhed, der opstår, hvis man går planken ud og sammen med publikum skaber en fortryllende aften.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus