Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

11. juli 2021
Kl. 11.00 - 13.00

Gorm Askjær Secret Safari

En rejse i det nære – for jazzkvintet
Gorm Askjær Secret Safari består af en buket fantastiske og forskellige musikere i et orkester, der båder rummer det traditionelle og det moderne, det melodiske og det klangundersøgende, det swingende og det svævende. Bandet spiller originale kompositioner for jazzkvintet med et frisk og personligt bud på jazz i det 21. århundrede. Der inddrages diverse andre indflydelser som country, surfrock og klassisk musik.
Koncerten markerer releasen af bandets debutalbum, First Movement, hvor lytteren inviteres på en rejse i det nære – en hemmelig safaritur, ikke til Afrikas savanne, men til Vesterhavets bølgeskvulp ved Cold Hawaii, forbi tre fantastiske fantasidanse og det, der lurer under verandaen, til en tur ind i de første 16 takter af en Brahms-symfoni. Inspirationen i det nære er særlig vigtig i en tid, hvor coronaepidemien har tvunget os alle til at sætte farten ned, ikke rejse ud, men blive hvor vi er. Her må vi åbne sanserne for alt det, der findes lige foran os – der, hvor vi altid har været.
Kasper Tranberg har igennem mange år har markeret sig som en af de fremmeste jazztrompetister og improvisatorer i landet. Han har har spillet med gud og hver mand i ind og udland – blandt andre Marc Ducret, Hugo Rasmussen, Yousef Lateef og Savage Rose.
Christian Vuust har spillet kongeriget tyndt med sin bløde og swingende saxofon, blant andet med Pauseland, Den Danske Salmeduo og i et rost duosamarbejde med den amerikanske pianist Aaron Parks.
Rytmegruppen består af guitarist og komponist Gorm Askjær, kontrabassist Thomas Sejthen (Indra, Uffe Steen Trio) og trommeslager Morten Nottelman.