Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

14. marts 2020
Kl. 18.00

Grillbaren

Der var engang, hvor fastfood blev indtaget på grillbaren. Det var dengang, hvor drenge kørte på knallert, man spillede på flippermaskine, og hvor en 1/2 grillkylling med pomfritter var grill-bar klassikeren over dem alle. Der er sket meget og sushi, kebab og gourmetburgeren har presset grillbaren ud af banen. Men det skal være løgn – glæd jer til alle de snaskede klassikere.

Der skal sovs på bøfsandwicher, der skal soya i rullen og guf på isvaflen, når vi introducerer grillbaren. Et nyt kursus der hylder alle de gamle klassikere, som man er vokset op med. Charmen ved at hente en halv måge med fritter pakket ind i den klassiske grill-bar emballage. Selvom vi lever i en meget politiske korrekt tidsalder, så hylder vi også “kina-grillen”, som mange også kan huske. Den perfekte kombination af asiatiske specialiteter og danske grill-klassikere. Derfor skal vi have soya i rullen, og lave den perfekte friterede sprøde forårsrulle med sur-sød og soya. Forretten er den klassiske ristede hotdog med i et lidt mere up-tempo version, hvor den får svamperemolade og hjemmelavede friterede løg. Nå, ja – så skal vi også lige runde den klassiske bøfsandwich med sovs, rødbeder og ristede løg. Til afslutning, så skal vi have en god gammeldavs isvaffel. Vi bager selv vaflen, fylder is i, pisker guf og topper med syltetøjet. Mums. Så glæd jer til en retro-kulinarisk-grillbar-oplevelse, som bringer både minder og smilet frem.

 

MENUEN

Glæd jer til smagfulde tour de force i efterårets komme:

  • Ristet hotdog i nye gourmet klæ´r
  • Forårsrulle med soya og hjemmelavet sursød
  • Bøfsandwich med remo, agurkesalat, ristede løg og sovs
  • Gammeldavs isvaffel med is og hjemmelavet guf og syltetøj
  • Til menuen serveres en række forskellige øl fra eget bryghus, som passer til maden. Det er selvfølgelig også muligt at få et glas vin.

Vi tager forbehold for ændringer i menuen ift. varetilgængelighed.

Drikkevarer er inkluderet i prisen. Øl, vin, vand samt hjemmelavede limonader, kaffe og the. For yderligere information klik her

Opskrifterne får du efterfølgende pr. mail.

Alle deltagere får et Timm Vladimirs Køkken forklæde med hjem, kvit og frit.

Vær opmærksom på, at kurset først gennemføres ved min. 12 tilmeldte.

 

UNDERVISER

En af køkkenets faste undervisere.
Læs mere om vores undervisere her.