Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6. december 2020
Kl. 11.00 - 23.59

Hemmeligheder 2. låge

Findes der konkurrencer, som alle vinder? Starter jul med bogstavet P? Og kan man prutte så højt, at et hus falder sammen?

Nu er ventetiden begyndt og lige dér, foran os, findes de fire låger. De er spændende, de er magiske, og så er de fyldt med hemmeligheder. Bag den anden låge skal vi møde et barn, som er dygtig til mange ting; til at sætte sine ting på plads i opvaskemaskinen og finde sit eget tøj helt uden at spørge om hjælp. Men der er bare tit nogle, der blander sig, og så bliver man forvirret og glemmer, hvor man er nået til. Så savner man de dage, hvor der bare var god tid til det hele. Ligesom når Mormor var den, der havde hentet en, og havde tid til både klejner og til at tage opvasken i hånden, selvom der findes en opvaskemaskine.

Hver weekend åbnes en ny låge, som tager publikum med på besøg hos fire forskellige børn. De fire forestillinger kan sagtens opleves hver for sig, da hvert afsnit er et indblik i et børneliv med alt, hvad det indebærer af balladestreger, spørgsmål og livsklogskab. For hemmelighederne bor inde i os alle sammen og særligt ved juletid. De gemmer sig i dig, i mig, og i de fortællinger vi hører til jul. I hemmelighedernes verden findes alt det magiske, det mystiske og det mageløse. Teaterhuset Filuren fortæller hemmeligheder, og publikum kan høre en, to, tre eller hele fire hemmeligheder og tage dem med hjem og gemme dem i hjertet.

OBS! Aldersgrænsen til denne forestilling er 4 år.

Instruktør Isabelle Reynaud // Forfatter Louise Juhl Dalsgaard // Scenograf Morten Kamuk Andersen // Lys- og videodesigner Frederik Dahl Hougs // Skuespiller Anders Vølpert Momme // Komponist og medvirkende musiker Johanne Buus Andersen // Dramaturg Ditte Felding // Instruktørassistent Jeppe Andreas Sommer Larsen // Tekniker Amalie Fabricius-Steen // Afvikler Steffen Brandt // Skrædder Eva Sunesen // Idé Isabelle Reynaud, Ditte Felding, Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk // Produceret af Teaterhuset Filuren

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus