Hundetræningsworkshop
Om du ser dig selv som flokkens alfahan eller en underdanig hvalp er denne workshop for dig. Her vil kunstnerne Siri Maj Knutsen og Tone Haldrup Lorenzen fremvise de slående ligheder mellem, hvordan mennesker og dyr bliver formet og domesticeret. I workshoppen vil der være hundelegetøj, snor og godbidder, når kunstnerne laver træningssessioner, som sætter mennesket i hundenes sted. Derfor er workshoppen også kun for mennesker.
Du er velkommen til at komme og gå, som du vil, og hvis man har lyst til at deltage, kan man både gøre det alene eller med en træningspartner.
Workshoppen er gratis med årskort eller efter betalt entré.