Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

7. februar 2024
Kl. 18.30 - 19.30

Ikaros

Oplev en dansende fortolkning af den berømte myte

Mange kender myten om Ikaros – den unge mand, der flyver for tæt på solen og styrter i døden. I denne forestilling trækker den svenske koreograf Pontus Lidberg på historien om Daidalos, mesteropfinderen, der forsøger at undslippe labyrinten på Kreta med sin søn, Ikaros, ved at bygge vinger og flyve bort. I den klassiske myte fejler drømmen om at flyve tragisk.

Lidberg fornyer det arketypiske far/søn-forhold fra den græske mytologi og forvandler den til en moderne fortælling set ud fra et queer-perspektiv, forstået som ‘skævt’ eller ’usædvanligt’. En tankegang, der udfordrer det gængse koncept om en succesfuld tilværelse baseret på reproduktion og vækst.

Lidberg viser os på denne måde, hvordan vi kan se myten om Ikaros som en smuk historie, der beretter om et ønske om at sprænge begrænsninger og ikke er den fiasko, som i den gængse fortolkning af historien. Han sætter derved spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at leve et godt liv og vender om på stereotype opfattelser af en succesfuld tilværelse. Forestillingen er sidste del af en trilogi, inspireret af liminale væsener i græsk mytologi, der er fanget i paradokset om at være både menneske og ikke-menneske og samtidigt hverken eller. For menneskelig til at være dyr, men ikke menneskelig nok til at blive accepteret som menneske. Et væsen, der lever uden for samfundets grænser.

KOREOGRAF / INSTRUKTØR Pontus Lidberg
DRAMATURG Adrian Guo Silver
KOMPONIST Stefan Levin
KOSTUMEDESIGN Rachel Quarmby
SCENOGRAFI OG LYSDESIGN Raphael Frisenvænge Solholm
KOREOGRAFASSISTENT OG COACH Gamal Gouda
VOICE-OVER Laura Kamis Wrang, Daniel Neil Ash, Dansk Danseteaters dansere
SKRÆDDER Maria Ipsen
LYDMIX Mikkel Engel Gemsøe
DANSERE Dansk Danseteaters dansere

OBS! Der afholdes en gratis introduktion før forestillingen kl. 18.30 (varighed 25 min).
Publikum gøres opmærksom på, at der bliver talt engelsk i forestillingen.

TAK TIL:
Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, William Demant Fonden & Orsolina28.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Garantiordning.

Anmeldelser:
”Fantasien kommer i sving i sidste del af Pontus Lidbergs mytologisk inspirerede trilogi til Dansk Danseteater om gudeverdenens menneskelighed.”
Frederiksborg Amtsavis

”Der er både et dejligt organic flow og en god bevægelseskvalitet hos de i alt ti dygtige dansere.”
Danstidningen

”..og frem for alt skiller den ene kvinde efter den anden sig ud som den, han skal gå i clinch med.”
Monna Dithmer, Politiken

Om Pontus Lidberg

Han er modtager af John Simon Guggenheim Fellowship (2019), er en anmelderrost koreograf, en visionær kunstner og filmskaber opvokset i Stockholm, Sverige. Lidberg er uddannet danser ved The Royal Swedish Ballet School og har derudover en MFA i Contemporary Performing Arts fra Göteborgs Universitet. Som koreograf har Lidberg skabt værker til toneangivende ballet– og dansekompagnier, bl.a. New York City Ballet, Paris Opera Ballet, Vienna State Ballet, Martha Graham Dance Company, Les Ballets de Monte-Carlo, Royal Swedish Ballet, Le Ballet du Grand Théâtre de Genève, Balletboyz, Beijing Dance Theatre, Morphoses og sit eget tidligere kompagni ’Pontus Lidberg Dance’. Lidberg er også kendt for sine dansefilm, og værket The Rain modtog adskillige priser. The New York Times beskrev filmen som: ”Uforglemmelig. The Rain illustrerer, at dans på film er noget ganske andet end på en scene.”

Hans film Labyrinth Within vandt ‘Best picture’ på Dance on Camera Festivalen i 2012. Hans seneste film Written on Water havde premiere i 2021, hvor den blev vist på International Festival of Films on Art (FIFA) i Canada og Dance on Camera Festivalen i New York samt Cinemateket i København.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus