Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

28. august 2020
Kl. 21.00

International Natcabaret 2020: Together Into The Unknown

Publikum er vilde med det. Natcabareten er med sit spektakulære og underholdende show af international kaliber en af de tilbagevendende succeser under Aarhus Festuge.

Hvert år drager komikere, magikere og nogle af verdens bedste artister til Aarhus for at skabe en oase af magi og fortryllelse. En oase, hvor artister hænger højt under loftet, og hvor magikere laver tricks, der ikke burde være mulige. De skaber et show, hvor du og dine gæster uden tvivl vil komme til at opleve noget, I aldrig har oplevet før.

 

En helt særlig scenografi skræddersyet til anledningen er med til at forvandle teaterhuset Hermans i Tivoli Friheden, så alle gæster modtages af den helt rigtige varietéstemning. Den starter allerede, når I ankommer til Hermans foyer. Her bliver I mødt af levende musik, og der serveres velkomstdrink til alle. Inden forestillingen går i gang serveres der en treretters gallamiddag i teatret fra den anerkendte restaurant Terrassen, og du og dine ledsagere får mulighed for at opleve både middag og show fra de samme siddepladser hele aftenen.

Når tæppet går, drages I ind i en helt anden verden. En verden af nervepirrende akrobatik, komikere og magikere på højeste niveau. Den Internationale Natcabaret er både en forførende, magisk, sexet, grotesk, sjov og overraskende forestilling – så du har meget at glæde dig til.

 

Finder sted: Tivoli Friheden A/S