Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. juli 2023
Kl. 18.00 - 20.00

Ipek Yolu

Silkevejen med nye krydderier

Ipek Yolu er det tyrkiske navn for Silkevejen, som forbandt Østen og Vesten.

Bandet fandt først sammen omkring en jamsession, som stod på i hele tre timer. Det tog ikke dem længe om at opdage, at de var på sporet af noget særligt.

Ipek Yolu har gennem sin levetid gjort sig bemærket på den danske musikscene med koncerter på spillesteder og festivaler i Danmark og udlandet. Her kan nævnes SPOT Festival, Alice Cph, Atlas og Radar i Aarhus, Altonale i Hamborg, Foire du Valais festival i Schweiz og ikke mindst en ekstremt vellykket koncert på Roskilde Festival med topanmeldelser. Bandet blev i 2020 nomineret til årets roots live-navn ved Danish Music Awards Roots. Rolling Stone gav desuden bandets debutalbum fire ud af fem stjerner.

Silkevejen har nu fået nye krydderier og ingredienser i form af nye medlemmer: Frederik Emil Bülow er kendt fra Jazzmiljøet i Århus og vandt i 2014 en Danish Music Award med sit band Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet. Malthe Jepsen vandt i 2021 Århus Jazz Talent-prisen.

Ipek Yolu består i skrivende stund af Orhan Özgur (saz), Olaf Brinch (bas), Frederik Emil Bülow (trommer) og Malthe Jepsen (keys). Disse musikere har spillet i så forskellige bands som Hudna, Sorten Muld, Junglelyd, Abekejser, Clapper Music og AddisAbabaBand, og det kan høres.

Musikken indeholder noget til både krop og hjerne og sætter med garanti gang i dansegulvet, når dansevenlige grooves blandes med catchy saz-melodier og brændende synthesizer-soloer. Ipek Yolu arbejder i øjeblikket på et nyt album med denne sound, og det forventes at pladen udgives i foråret 2024.

Bandet tilpasser nu det velafprøvede bagkatalog til en ny kontekst af afro, jazz, hiphop og psykedelisk musik fra Anatolien. Lyden er mere funky og swingende end nogensinde før, hvilket gør denne live-oplevelse til noget helt usædvanligt.

 

 

Finder sted: HeadQuarters