Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

15. juli 2023
Kl. 21.00

Jam Session

En forrygende aften i jazzens tegn

Hess/Vuust/Vuust Trio er efterhånden ved at blive husorkesteret på Tir na NÓg under jazzfestivalen – og i år er ingen undtagelse.

Denne aften byder på en helt særlig jamsession, hvor de tre dygtige musikere vil spille op til hinanden ved at trække på kendte jazzklassikere, egne kompositioner og improvisation.   

Nikolaj Hess er en af de absolut flittigst brugte pianister i både danske og internationale sammenhænge. På det seneste har han udgivet Nikolaj Hess Micro Chapters og Nikolaj Hess Rhapsody. Med 3xHess vandt han prisen for årets jazzudgivelse DMA 2014 for pladen Music for Mum and Dad og spillede sin egen musik i Lars Von Triers film Melancholia.

Desuden har han været særdeles aktiv på plade- og koncertfronten med Nikolaj Hess Trio, Hessismore, Hess/Skou, Caroline Henderson og har gennem tiden spillet med navne som Lee Konitz, Benny Golson, Etta Cameron og mange andre.  

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, leder af Center for Music in the Brain og er derudover en af landets mest benyttede side-men. Han har spillet på mere end 100 plader og med internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson, Jukkis Uotila og mange flere. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet syv album i eget navn; senest CD’en Further to Fly med 5 x Vuust. 

Mikkel Vuust er en af landets mest talentfulde unge trommeslagere. Han har til trods for sin unge alder spillet med navne som Jakob Fisher, Uffe Steen, Henrik Gunde og Sinne Eeg. Han studerer p.t. på Manhattan School of Music i New York og er CD-aktuel med albummet Further To Fly sammen med 5 x Vuust.  

 

 

Finder sted: Tir Na Nog