Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

17. juli 2021
Kl. 12.00 - 14.00

Jan Harbeck Quartet

Ben Webster swinger med
Jan Harbecks stemningsfulde og udadvendte spil befinder sig i den store swingtradition. Han fremstår aldeles original, ekstrem stilsikker og som en musiker, der graver dybt i sin jazz, og som kender betydningen af nærvær.
Kun få er i stand til at blæse så megen sjæl i en jazzballade som ham. Thomas Michelsen skrev således i Politiken: Vi havde engang Ben Webster til at vække sjælen. I dag har vi Jan Harbeck!
Og det er egentlig underligt, at den 43-årige tenorsaxofonist ikke tidligere har udgivet en hyldest til ”Big Ben”, der boede i København i en årrække, og som ligger begravet her og stadig inspirerer. Den kommer her.
Med på scenen har Jan Harbeck kapaciteter som Henrik Gunde, med hvem han i 2018 vandt Ben Webster-prisen. Eske Nørrelykke swinger med sine rolige, stædige basfigurer, og Anders Holm tager sig af trommerne. 
Den karismatiske tenorsaxofonist og komponist har ud over den prestigefyldte Ben Webster-pris også vundet en Danish Music Award og modtaget Bent Jædig-prisen.
Sammen med sin faste gruppe har Jan Harbeck længe været fast ingrediens på de fleste af landets jazzscener, ligesom bandet har spillet med stor succes rundt omkring i Europa. 
Bandets udgivelser har gennem det sidste årti været blandt de absolut bedst sælgende danske instrumentale jazzplader.
Jan Harbeck spiller også med orkestre som Tivolis Big Band, Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band, The Orchestra og i trommeslageren Snorre Kirks band.
 
Koncerten er en del af Den Ikoniske Saxofon under Aarhus Jazz Festival 2021.
Koncertrækken hylder instrumentet, der har været en vigtig del af jazzmusikken siden begyndelsen og har fostret legendariske musikere som Ben Webster, Stan Getz, Yusef Lateef og Charlie Parker. 
Den Ikoniske Saxofon er støttet af Knud Højgaards Fond, CAC Fonden, STIBOFONDEN, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Gangsted Fonden, Statens Kunstfond og Aarhus Kommune. 
 

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.