Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

4. oktober 2023
Kl. 17.30 - 19.00

Jazz & Jokes

Benjamin Koppel & Lars Hjortshøj byder på Jazz & Jokes.

Glæd dig til et uforligneligt show med det bedste fra to verdner, når bogaktuelle Lars Hjortshøj og Benjamin Koppel kommer Musikhuset med deres koncertshow Jazz & Jokes.

Improvisation, timing og perfektion er udgangspunkt for begges virke og i selskab med de bedste jazzmusikere, inviterer de gæster fra begge verdener på scenen.

I flere årtier har komiker Lars Hjortshøj og jazzmusiker Benjamin Koppel været på farten og optrådt i hver en sal, spillested og forsamlingshus. De har kendt til og hilst på hinanden på landets hoteller, men ikke mere end det. Indtil de for et par år siden indledte en samtale i en hotelbar i Aarhus og uventet fik etableret begyndelsen på nyt venskab. 

Samtalen resulterede i et nyt samarbejde Jazz & Jokes, hvor musik og comedy blander blod inspireret af 50’ernes jazzklubber i New York, og fortsætter i deres nye bog Halvt Fuldendt, hvor de to mænd går på opdagelse i hinandens liv og sind med den nysgerrighed, flid og humor, de også begge lægger til grund for deres professionelle virke på scenen.

Der er lagt i ovnen til en unik, farverig og forbløffende aften, med top komikere og top jazzmusikere, gæstesolister og selvfølgelig de to hovedpersoner – altid veloplagte Lars Hjortshøj og Benjamin Koppel Quartet!

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus