Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

8. juli 2023
Kl. 18.00 - 20.00

Jens Klüver & Esben Tjalve

Iørefaldende duojazz

Jens Klüver, tidligere leder af Klüvers Big Band gennem 35 år, har nu helliget sig saxofonspillet. De sidste fem år har han således spillet med  Esben Tjalve i både duo-, trio- og kvartetformat.

Esben Tjalve er uddannet pianist fra The Royal Academy Of Music’s jazzafdeling i London. Esben har igennem 17 år været en del af den engelske jazzscene og  de seneste fem år også den aarhusianske. Esben har udgivet 2 cd’er med sin internationale gruppe Red Kite.

 

På tur med Jazz Boat

Kom i festivalstemning ombord på skibet MS HELENE, når det forvandles til Jazz Boat, og dækket fyldes med dejlig musik.

Toppen af byens jazztalenter gæster skibet under hele Aarhus Jazz Festival. Skibet lægger fra kaj og sejler en aftenhavnerundfart omkring Aarhus Ø og om forbi den gamle fiskerihavn. Alt imens skovlhjulene supplerer de skønne jazzrytmer ombord.

Turen starter i inderhavnen og videre til Bassin 7 og den nye bydel Aarhus Ø.

Velkommen ombord. Ohøj!

Undervejs er der mulighed for at købe øl, vin, long drinks, sodavand og kaffe.