Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Judith Hill

13. oktober 2021
Kl. 18:00 - 19:30
ef98989dd9f0f83ee0b598103e788669

Hun har sunget kor for nogle af det 21 århundredes største musiklegender, og vundet en Grammy for sin fantastiske vokal. Nu har du chancen for at opleve Judith Hill live i Musikhuset.

Glæd dig til at opleve den prisvindende amerikanske R&B og soulsangerinde og sangskriver Judith Hill, når hun går på scenen i Musikhusets Store sal til oktober. 

Judith Hill har sunget med legendariske Michael Jackson og været på turne med blandt andet Stevie Wonder, Elton John, Carole King og Ringo Starr. Og det er ikke svært at forstå hvorfor. Judith Hill har en gudsbenådet stemme, der går lige i sjælen – eller som det amerikanske musikmagasin Rolling Stones Magasin så kraftfuldt skriver, har hun ”stellar powerhouse vocals”.

Musikken er en del af Judith Hills dna. Hendes forældre mødte hinanden i et funkband i 1970’erne, og i en alder af blot fire år skrev hun sin første sang. I 2007 rejste den blot 23-årige Hill efter endt musikuddannelse til Frankrig for at optræde med den franske sanger Michel Polnareff. Det blev starten på en international karriere.

Prince som mentor

I 2013 deltog hun i det amerikanske musikreality program The Voice. I 2015 vandt hun en Grammy i kategorien Best Music Film for sin optræden i dokumentarfilmen 20 Feet from Stardom – en film, der fortæller om livet som korstemme for nogle af det 21. århundredes største musiklegender. Samme år udgav hun sit debutalbum Back In Time, hvor selveste Prince var mentor og co-producer.

Ved siden af karrieren som korpige har Judith Hill udgivet sine egne album og varmet op for legender som Prince og Josh Groban. 

Bedøm selv hendes eftertragtede, blændende vokal i musikvideoen Baby I’m Back, som du kan se her.

https://youtu.be/QTDz4RdOX7Q

Baby I’m Back er også titlen på hendes seneste album, der udkom den 5. marts i år. Som det amerikanske All Music skriver i sin anmeldelse, er Prince stadig ledestjernen på hendes seneste album. Så glæd dig til en fantastisk funky koncertaften i Musikhuset.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.