Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

16. december 2021
Kl. 19.00 - 20.30

Julie Berthelsen

Julie er klar med Julekoncerten Nordstjernen 2021

Ovenpå et noget anderledes 2020 hvor Jule tourneen blev afbrudt midtvejs, ser Julie og orkestret frem til en forhåbentlig hel tourne i november og december. Julie kommer med sine fem dygtige musikere, og spreder julestemning i et stort akustisk set up af rytme, kor, blæsere, guitar, klaver og kontrabas og med sange på både dansk, grønlandsk og engelsk. I dette set up kommer i tættere på Julie og musikerne når de spiller julekoncerten for jer. Der snakkes, hygges og jules – og det er Julie’s ønske at alle får en smule julelys i øjnene og gode minder med hjem fra koncerten.

De sidste 3 år med juletournéen Nordstjerne har været både en succes og en stor og varm oplevelse for Julie, og hun glæder sig helt enormt til at komme afsted igen.

Selv siger Julie:

“Det dejlige er at alle julesange – kendte som mindre kendte – betyder noget særligt for hver og én person på en forskellig måde. Der er forskellige favoritter og dertil hørende minder hos alle. Og vi elsker at prøve at give dem en ny oplevelse af en given julesang hvert år. Det er en kæmpe fornøjelse at se og mærke energierne og følelserne som disse julesange skaber og spreder. Og jeg ved ikke noget bedre en juletid og julesange. Derfor glæder jeg mig altid ekstra meget til at komme ud og spille mine julekoncerter. Og især i år”.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus