Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

17. juli 2021
Kl. 09.00 - 11.00

Karmen–Kwella–Madsen

Evergreens, jazz og bossanova
Karmen–Kwella–Madsen består af sangerinden Karmen Röivasepp, guitaristen Jens Christian Kwella og bassisten Jens Mikkel Madsen. Hovedparten af repertoiret er hentet fra The Great American Songbook og består af både evergreens, jazz og bossanova.
Med deres unikke blanding af intens vokal, smukt guitarspil og solid bas er de tre musikere garant for en god og stemningsmættet oplevelse.
Den prisvindende sangerinde Karmen Röivasepp er fra Estland, men har boet i Danmark de seneste par år. I 2018 modtog hun Aarhus Jazz Festivals pris Aarhus Jazz Talent og har siden optrådt med blandt andre DR Big Band og Aarhus Jazz Orchestra. En anmelder skrev:
The bandleader’s vocals are striking in their purity, her range and her pitching impressive. And she’s harmonically inventive when decorating melodies with intricate, scat-sung phrases. […].Thomas Rees, Downbeat Magazine (2018).
Jens Christian Kwella har i mere end 25 år været en af de bærende kræfter i det aarhusianske jazzmiljø, og har udgivet seks anmelderroste album i eget navn. Om ham er der skrevet:
Jens Christian Kwella mestrer et fit og rigt facetteret spil, og hans kompositioner afspejler en musiker med sans for både det store overblik og detaljen.
Bassist Jens Mikkel Madsen er en prominent skikkelse på den danske jazzscene og medvirker på over 35 udgivelser i ind- og udland. Han har vundet JazznytPrisen, Young Nordic Jazz Comets Solistpris og andenprisen som Årets Unge Jazzkomponist i 2018. Til daglig er han bassist i bands som Kasper Staub Trio, Alex Jønssøn Trio, Live Foyn Friis og I Think You’re Awesome.

 

Finder sted: AROS