Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

5. september 2020
Kl. 20.30

Komikken lander på planeten Teater Katapult: KOSMONAUTERNE er tilbage

En intergalaktisk latterstorm fra det vidtstrakte kosmos fejer hen over Teater Katapult 5. september. Der lander KOSMONAUTERNE nemlig på planeten Teater Katapult på rejse fra deres egen improkomikplanet. De flerdobbelte Danmarksmestre i teatersport speeder raketten op i det evige rum-ræs på jagt efter deres foretrukne brændstof: Publikums latterbrøl!

 

De mesterlige impro-komiker-rumfarende KOSMONAUTERNE lander 5. september på planeten Teater Katapult!På jagt efter det bedste brændstof til deres latterdrevne raketmotorer pønser de på at liste de største latterbrøl ud af hver eneste person på publikumsrækkerne … og erfaringen fra deres tidligere besøg på Katapult giver en virkelig god prognose om, at de får held med deres forehavende!

 

Kosmonauterne har flerdobbelt Danmarksmesterskab i teatersport, og der kan således så godt som gives garanti for, at fænomenet ”vægtløst opadvendte mundvige” vil opstå i teatersalen.

 

Ingen forudgående plan er lagt for den komiske færd, for som præmiebelønnede specialister i improkomik er KOSMONAUTERNE’s stil kendetegnet ved, at det humoristiske output skabes i samspil med et veloplagt publikums direkte input til, hvad kosmo-komikerne skal foretage sig på scenen.

 

Mod nye horisonter hver gang

KOSMONAUTERNE besøger Katapult som en del af de shows og forestillinger, teatret i sit sæsonrepertoire kalder “Korny Korner”. Erfaringer fra både tidligere besøg på aarhus-scenen og over hele landet viser, at selv om det er de fynske lattergalakse-rejsende, der konkurrerer i improvisation på scenen, så er det publikum, der vinder hver gang.

 

Showet med den stjernesøgende komik er på grund af sin improvisations-natur altid nyt og anderledes – så selv om man har været på en sjov rumrejse med KOSMONAUTERNE tidligere, kan man alligevel roligt tage endnu en tur i kredsløb 5. september.

 

 

 

Finder sted: Teater Katapult