Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. december 2021
Kl. 18.30 - 20.30

Lys i mørket

Julens traditionsrige oratorium genskrives hos Aarhus Symfoniorkester, når Bachs velsignede bud får nye vinger at flyve på, og mesteren selv byder op til dans.

Thomas Agerfeldt Olesen har kastet sig over det største værk overhovedet: Bachs Juleoratorium. Med udgangspunkt i Bach fejrer han den højstemte, håbefulde og mystiske glæde, der omgærder julen – og det mørke, som julen også bærer på. Teksten er den samme; musikken er Agerfeldt Olesens helt egen.

Weinachtsoratorium er et værk, der er skrevet både med og mod Bach – og det er et af de mest spændende værker i dansk musik de seneste år. Oratoriet havde premiere for et mindre ensemble i 2017, men det er første gang, du kan høre det med fuldt orkester.

Men hvad ville en koncert med udgangspunkt i Bach være uden musik af komponisten selv? Derfor supplerer vi med mesteren selv i form af den tredje orkestersuite, hvor komponisten slår sig løs i det store format. Vi glæder os til at fejre julen sammen med jer.

Dirigent
Florian Helgath

Solist
Peter Lodahl
tenor

Kor
Concert Clemens
Vokalensemblet GAIA

Værker
J. S. Bach
Orkestersuite nr. 3

T. A. Olesen
Weihnachtsoratorium

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus