Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

12. juli 2023
Kl. 17.30 - 19.00

Machina Faust – Film

Et ufiltreret portræt

 

Se dokumentarfilmen Machina Faust i Øst For Paradis under Aarhus Jazz Festival.

 

Oplev et ufiltreret portræt af den estiske saxofonist, komponist og feminist Maria Faust, der både i musikalitet og frisind kan trutte alle sine mandlige kollegaer i stumper og stykker.

 

Om filmen 

 

Der bliver bællet vin, røget med mad i munden og talt om pik og fisse, når man er i selskab med saxofonisten og den improviserende jazzkomponist Maria Faust.

 

Det herboende estiske kraftværk er en maskine i form af sit utrættelige kreative output. Sagt på en anden måde skildres hun som et menneske af kød og blod, der blotlægger alt for kameraet og er komplet uinteresseret i at male et glansbillede af hverken sin musikalske levevej eller sit kærlige – men ofte komplicerede – forhold til ægtemanden og musikeren Ned Ferm.

 

Ud af den konstante tornado, der er hendes liv, skabes der dog også kunst med stort K. Over tre år følger vi skabelsen af tre værker, der alle forholder sig til kvindekampe, og oplever den tilhørende prisregn fra den branche, hun elsker og hader. Men i horisonten lurer både coronakrise og store skilleveje.

Visningen er et samarbejde mellem Øst for Paradis og Aarhus Jazz Festival.

 

 

Se filmene – hør musikken

 

I år giver vi publikum en unik mulighed for at komme bag om musikken igennem tre aktuelle dokumentarfilm, der portrætterer nutidige danske jazzmusikere, som samtidig kan opleves live ved koncerter under festivalen.

 

Kom helt tæt på og få deres bud på, hvad musik gør ved os og hvad jazz kan i dag.

 

Maria Faust

– Mass of Mary (koncert) 11/7 19:30, Sankt Lukas Kirke.

– Machina Faust (film) 12/7 19:30, Øst for Paradis

 

Jakob Bro

– Bro/Mikkelborg/Mazur + Jørgen Leth (koncert) 8/7 20:00, Musikhuset Aarhus.

– Music For Black pigeons (film) 8/7-16/7 14:30, Øst for Paradis.

 

Kasper Tranberg

– Kasper Tranberg Solo + Suite Dilation (koncert, film, artist talk) 10/7 19:30, Øst for Paradis.

 

 

Finder sted: Øst for Paradis