Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

15. juli 2020
Kl. 12.00 - 13.30

Mads Kjølby Combo feat. Mads Mathias

Kærlighed til den amerikanske sangskat

I efteråret 2019 tog Mads Kjølbys kvartet til Rusland på en ugelang turné rundt i det store land. Med sig havde de den højtskattede sanger og saxofonist Mads Mathias, der bjergtog russerne med sit charmerende væsen og sin ypperlige musikalitet. Præcis ligesom han har gjort i Skandinavien, Storbritannien og mange andre steder.

Turnéen i Rusland var en stor succes med fulde huse, et entusiastisk publikum og masser af god jazz. Kemien var god, og koncerterne virkede så naturlige, at bandet har besluttet at fortsætte samarbejdet, så også publikum i Danmark kan få glæde af denne konstellation.

Udgangspunktet er en fælles kærlighed til den amerikanske sangskat, og numre af blandt andre Porter og Gershwin tages under kærlig behandling. Derudover bliver der luftet numre fra Mads Mathias’ katalog af egne evergreens såvel som enkelte Mads Kjølby- kompositioner.

Praktisk information
Koncerten foregår i Musikhusets Foyer for et siddende publikum. Der er maksimalt plads til 330 koncertgæster, så der er sikret god luft mellem folk. Det er tilladt for grupper, som i forvejen har tæt kontakt, at sidde på sammenhængende pladser.

Der er indgang til koncerten via dørene ved Musikhusets café og separat udgang. Gæster får anvist en nummereret stoleplads i foyeren, inden de træder ind i Musikhuset. Gæster kan følge de opsatte skilte og personalets anvisninger, når de ankommer.

Det er muligt at forsyne sig med drikkevarer i Musikhusets café, inden koncerten begynder.

Gæsterne opfordres til at komme i god tid, så kødannelse så vidt muligt undgås.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus